Adam Saks: We are the Human Waterfall
8 nov 201914 dec 2019

Anbefalet under Det skal du se! i uge 45

Galerie MøllerWitt, København, præsenterer en ny soloudstilling med Adam Saks. Udstillingen omfatter malerier og arbejder på papir.

Adam Saks: We are the Human Waterfall, 2019. Foto: Galerie MøllerWitt.

Værkerne på We are the Human Waterfall har en motivkreds, der handler om det menneskelige livs cyklus, der både dikteres af biologiske processer og samtidig indeholder et eksistentielt kaos. Det menneskelige legeme indgår i en symbiose med naturen, hvor forstørrede filigran-net tværsnit af blomsterstængler og faunastrukturer væver mikroorganiske byggeelementer sammen med kroppens store pulserende kredsløb.

Menneskefiguren i malerierne er afbildet som anatomiske fragmenter, hvor kroppens funktioner er fritlagte, og der er et direkte kig til musklernes opbygning, senerne og iltmolekylernes bevægelsesmønstre rundt i kroppen. Netop med denne blotlæggelse, der minder om et røntgenfotografi eller en dissektion, vil Adam Saks henlede beskueren på den menneskelige eksistens skrøbelighed, og den afbildede figur kommer dermed til at fungere som et memento mori.

Ansigterne på malerierne er nærmest ornamentalt bygget op, og man finder spor af ansigtstatoveringer eller arrede kropsudsmykninger som reminiscenser af subkulturer, der er i opposition til det ordnede samfund. I opbygningen af den maleriske flade benytter Adam Saks sig af forskellige greb. Han anvender bl.a. linoleumssnit, som han trykker direkte på lærredet og skaber dermed et grafisk udtryk. Dette føjes sammen med pastose farvefelter af oilstick, der både indrammer og forbinder de trykgrafiske elementer med hinanden.

Ligesom sin forgænger Asger Jorn nedbryder Adam Saks hierarkiet mellem de forskellige kunstneriske medier, hvor kontrollerede maleriske flader veksler mellem øer af intense farver, der mødes i en ny konstruktion af tegning, linoleumssnit og figur.

Kilde: Galerie MøllerWitt

Galerie MøllerWitt

Bredgade 67
1260 København K

Tilgængelighed:

Niveaufri adgang - nej

Handicaptoilet - nej
Gratis for ledsager - ja

Ons-fre 12-18
Lør 11-15

Gratis entré

Kontakt

+45 86182949

Adam Saks: We are the Human Waterfall
8 nov 201914 dec 2019

Del

'Adam Saks: We are the Human Waterfall'

Facebook