Sofie Bird Møller: CUT!
29 nov 20194 jan 2020

Sofie Bird Møller: Untitled, 2019. Pressefoto.

Anbefalet under Det skal du se! i uge 48

Martin Asbæk Gallery kan byde velkommen til udstillingen CUT!, der består af en serie helt nye malerier af den danske kunstner Sofie Bird Møller (f. 1974). Derudover har hun foretaget en intervention i galleriets arkitektur ved at placere linjer af maling, der skærer gennem rummene.

I de nye værker manipulerer Sofie Bird Møller sine egne malerstrøg. Hun fragmenterer de organiske bølger af farve og forårsager det abrupte: Det, som får os til at stoppe op og anskue kunstværket i et par sekunder eller minutter længere end ellers. Med denne teknik vil Bird Møller ”forlænge” blikket, som hun selv formulerer det.

Det naturlige penselstrøg er blevet amputeret, afbrudt og flyttet – kirurgisk kontrolleret. Vildskaben og tilfældigheden ved det abstrakte maleri beherskes og tæmmes, hvilket transformerer værkerne: De bliver til kompositioner, som spiller på tidsløshed frem for umiddelbarhed.

Sofie Bird Møller er født i 1974 i København. Bor og arbejder i Berlin og München. Uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi (hos Peter Bonde), Akademie der Bildenden Künste, München (hos Günther Förg) og har en Master in Fine Art fra Byam Shaw School of Art (Central St. Martins), London.

Kilde: Martin Asbæk Gallery

Martin Asbæk Gallery

Bredgade 23
1260 København K

Tilgængelighed:
Niveaufri adgang - nej

Handicaptoilet - nej

Gratis for ledsager - ja

Tirs-fre 11-18
Lør 11-16

Gratis entré

Kontakt

+45 3315 4045

Sofie Bird Møller: CUT!
29 nov 20194 jan 2020

Del

'Sofie Bird Møller: CUT!'

Facebook