Barka: Pattern Up
25 okt 201930 nov 2019

Barka: Magical Negro, 2019. Pressefoto.

På Galerie Mikael Andersen viser den britiske kunstner Barka (f. 1986) udstillingen Pattern Up, der er en serie af livligt farverige malerier på lærred og værker på papir skabt på baggrund af omfattende rejser i hele verden. I en uafbrudt blanding af kulturer og farver samles værkerne gennem forskellige mønstres rytmiske og ofte ikoniske repetitive design.

Barkas solbeskinnede bylandskaber fra Los Angeles, hverdagsscener fra São Paulo og Salvador og billeder af gadeliv fra New York og London undersøger alle fortællinger om de mennesker, steder og ting, han møder omkring sig mens han i malerierne ofte finder overraskende måder at strukturere farver og skabe sammenhænge på.

”Jagten på visuelle mønstre i naturen såvel som i kunsten er et konstant tema i mine værker og i min praksis,” fortæller Barka.

Hans malerier er altid fulde af rige farvetoner og teksturer og gennemvævet med referencer til mode og populærkulturelle forestillinger om stil. Pattern Up præsenterer åbne rum og indadvendte portrætter. Men ingen i Barkas portrætter gengælder dit blik direkte. I stedet lever de deres liv og malerierne bliver undersøgelser af ideer om identitet, samfund og fællesskaber – de bliver til fortællinger om mennesker.

Kilde: Galerie Mikael Andersen

Galerie Mikael Andersen

Bredgade 63
1260 København K

Tirs–fre 12-18
Lør 11-15

Lukket tirsdage i februar

Gratis entré

Kontakt

+45 33330512

Barka: Pattern Up
25 okt 201930 nov 2019

Del

'Barka: Pattern Up'

Facebook