Billedserie: Sonja Lillebæk Christensen og Anna Walther på Sydhavn Station

Billedserie: Sonja Lillebæk Christensen og Anna Walther på Sydhavn Station

Sonja Lillebæk Christensen: Udsnit af plakatfrise Mur, 2019, Sydhavn Station. Foto: Sonja Lillebæk Christensen.

På det kunstnerdrevne udstillingssted Sydhavn Station har Sonja Lillebæk og Anna Walther indtaget den nedlagte S-tog-station med hver deres udstilling. Kunstnerne har dog det tilfælles, at de forsøger at vise de mange former for liv der leves og hvad det gode liv er.

I 15 plakater i Sydhavn Stations forhal viser Sonja Lillebæk Christensen værket Mur, som er en cirka 12 meter lang frise. Med udgangspunkt i foto og maleri, bearbejdet og redigeret digitalt flytter Christensen rundt på motiver hentet fra virkeligheden, fund fra hendes have eller fra hendes fortid, og sammensætter dem på nye måder. Resultatet er et sammensurium af forskellige spor, der udspiller sig i et surrealistisk rum, hvor det gennemgående motiv er en mur.

Til udstillingen Dronningen er død har Anna Walther skabt en række nye værker, der gør det ud for én stor totalinstallation i Sydhavn Stations udstillingsrum. En totalinstallation, som leger med forholdet mellem det private og det offentlige rum, mellem det overlagte og det tilfældige og mellem inde og ude. Det hele er iscenesat på et væg-til-væg tæppe, der refererer til udstillingsstedets historie som tidligere DSB-kontor.

Gennem performative greb, indsamler Walther materialer til sine legende og komplekse installationer: Pigmenterne fra en kirkegårdsmur, kogte knogler indsamlet på en Kentucky Fried Chicken-restaurant, græskar pustet i glas, en vikingesværdsattrap i moseeg, en trone i stål betrukket af stof fra sæder fra S-toge, et 24 timers lyd mash-up af den onde fyrst Tengils kendningsmelodi fra Brødrene Løvehjerte og en flok healende fårekyllinger er blandt den lange liste af materialer, der indgår i værkerne på udstillingen.

Kilde: Sydhavn Station

Sonja Lillebæk Christensen: Indgang til Sydhavn Station / udsnit af plakatfrise Mur, 2019. Foto: Sonja Lillebæk Christensen.
Sonja Lillebæk Christensen: View af plakatfrise Mur, 2019, Sydhavn Station. Foto: Sonja Lillebæk Christensen.
Sonja Lillebæk Christensen: Udsnit af plakatfrise Mur, 2019, Sydhavn Station. Foto: Sonja Lillebæk Christensen.
Sonja Lillebæk Christensen: View af plakatfrise Mur, 2019, Sydhavn Station. Foto: Sonja Lillebæk Christensen.
Anna Walther: View af udstillingen Dronningen er død, 2019. Foto: Sonja Lillebæk Christensen.
Anna Walther: Sessional Shaman, 2019, papmache, glas, perler, klistermærker, knogler indsamlet på KFC restauranter. Foto: Sonja Lillebæk Christensen.
Anna Walther: Udsnit fra Sessional Shaman, 2019. Foto: Sonja Lillebæk Christensen.
Anna Walther: Udsnit fra Sessional Shaman, 2019. Foto: Sonja Lillebæk Christensen.
Gråt gulvtæppe med skinne i udstillingen Dronningen er død, 2019, af Anna Walther. Foto: Sonja Lillebæk Christensen.
Anna Walther: Uden titel, 2019, plakat 59x42cm. og Kaldet, 2019, Vikingesværdsattrap i moseeg (i samarbejde med ORNP). Foto: Sonja Lillebæk Christensen.
Anna Walther: Ferie, 2019, 50×50 cm, træbrænder, akryl på træplade. Foto: Sonja Lillebæk Christensen.
Anna Walther: Søvnforbruger, 2019, pude syet af Jumpsuit fra H&M Conscious Collection. Foto: Sonja Lillebæk Christensen.
Anna Walther: Muren, 2019, 80x50cm. lærred, pigment fra kirkegårdsmur og Udsnit fra Sessional Shaman, 2019. Foto: Sonja Lillebæk Christensen.
Anna Walther: Udsnit fra Sessional Shaman, 2019, glas og perler. Foto: Sonja Lillebæk Christensen.
Anna Walther: Folkets trone, 2019, Aluminium, træ, S-toge betræk og Sommerfugleskjuler, 2019, klippet ud af muserums plakater og en 24 timers lyd mash-up af fyrst Tengilskendingsmelodi og Fårekyllinger (reikihealing og energetisk overblik over gulvplan og lydmix af healer af lydkunstner Tanja Schlander). Foto: Sonja Lillebæk Christensen.
Anna Walther: Udsnit af Sommerfugleskjuler, 2019, klippet ud af muserums plakater. Foto: Sonja Lillebæk Christensen.
Anna Walther: Udsnit af Folkets trone, 2019, Aluminium, træ, S-toge betræk. Foto: Sonja Lillebæk Christensen.

Del artiklen

'Billedserie: Sonja Lillebæk Christensen og Anna Walther på Sydhavn Station'

Facebook