One Size Fits All – The Lobby Edition
22 nov 201921 dec 2019

Annesofie Sandal. Pressefoto.

Format har igen inviteret galleriets kunstnere til at deltage i en gruppeudstilling, hvor formatet er frit, men prisen er fast. Denne gang har galleriet allieret sig med Ibsens Hotel, som også ligger i Nansensgade. Kunstnerne får således endnu mere plads at brede sig på, og de besøgende får en større kunstoplevelse samt en gåtur igennem gaden.

52 danske kunstnere, der har papiret og keramikken som fællesnævnere, har hver lavet nye værker til gruppeudstillingen One Size Fits All. Formatet varierer, men prisen er den samme – alle værker kan erhverves for 1400 kr.

Udstillingen er blevet til som et ønske fra Format, om at understrege galleriets målsætning om at præsentere værker af høj kunstnerisk kvalitet, men som er mulige at erhverve sig for en overskuelig sum penge, således at flere har råd til at starte deres egen kunstsamling.

Efter det overvældende fremmøde ved sidste års One Size-udstilling har galleriet etableret et samarbejde omkring udstillingen med det lokale Ibsens Hotel, der ligger på hjørnet af Nansensgade og Vendersgade. Format har allerede igennem de seneste to år hængt udstillinger op i hotellets lobby, og derfor var det naturligt at indlemme hotellet i den årlige traditionsrige gruppeudstilling. Format glæder sig derfor til at give kunstnerne nye rammer for deres værker og galleriets gæster en ny oplevelse på hotellet. Begge udstillingsvenues vil åbne k.l 17 med værker til 1400 kr. af de 52 deltagende kunstnere.

Værkerne kan købes og tages med lige med det samme, så udstillingen vil I løbet af perioden ændre form og ophængning. Efter åbningsweekenden rykker alle værker tilbage i en nyophængning i Format Artspace.

Udstillingen åbner d. 22. november, og traditionen tro serveres der bobler og øl – på såvel Ibsens Hotel som i Format.

Kilde: Format Artspace

Format Artspace

Nansensgade 35
1366 København K

Tilgængelighed:

Niveaufri adgang - nej
Handicaptoilet - nej

Gratis for ledsager - ja

Ons-fre 12-17
Lør 11-15

Gratis entré

Kontakt

+45 4089 4224

One Size Fits All – The Lobby Edition
22 nov 201921 dec 2019

Del

'One Size Fits All - The Lobby Edition'

Facebook