Fynsk forår
12 okt 20195 jan 2020

De fleste steder er kunstnersammenslutningerne for længst opløst, men ikke på Fyn. Her trives sammenholdet, og det har det altid gjort. Udstillingen markerer Den Fynske Forårsudstillings 90-års jubilæum. Jubilæumsudstillingen sigter på at vise hvilke kunstnere, der etablerede den danske kunstnersammenslutningsmodel på Fyn, og hvordan den er videreført helt op til i dag, hvor de årlige udstillinger stadig fremstår både levende og nyskabende.

Herman Madsen: Indkørsel til gård, 1963. Foto: Jens Bohr.

Den Fynske Forårsudstilling havde sin start i 1929. De første mange år bestod gruppen udelukkende af fynske malere – og af mænd, men i dag er der både flere kunstarter repræsenteret og tillige næsten lige mange mandlige og kvindelige medlemmer. Historisk tog udstillingen afsæt i den særlige fynske naturalisme med impressionistiske undertoner, som de noget ældre ‘Fynbomalerne’ stod for.

Udstillingen på KunstCentret Silkeborg Bad indeholder værker af udvalgte historiske medlemmer, hvoraf nogle var med helt fra starten. Disse udgør den ene del af udstillingen, mens Den Fynske Forårsudstillings aktuelle medlemmer udgør den anden del. Naturinspirationen er stadig til stede i dag, men i en bredere form, der spænder fra det naivistisk-fortællende over det organiske abstrakte eller ekspressive til det geometrisk-abstrakte.

De 17 udvalgte historiske medlemmer er: Aksel Jensen, Christian Pedersen-Bellinge, Eigil Wendelboe Jensen, Fritz Syberg, Gerda Andrea, Herman Madsen, Ingvard Petersen, Jeppe Andreas Larsen, Johannes Larsen, Thormod Kidde, Kay Christensen, Lauritz Mikkelsen, Palle From, Rasmus Nellemann,
Regnar Lange, Robert Lund-Jensen, Sven Havsteen-Mikkelsen.

Sammenslutningens aktuelle medlemmer er følgende 17 kunstnere: Annette Holdensen, Anne Skamstrup Heiberg, Birgitte Thorlacius, Hanne Skyum, Helle Baslund, Jens Bohr, Keld Moseholm, Külli Suitso, Lars Abrahamsen, Lars Waldemar, Lea Mi Engholm, Michael Isling, P.O. Hansen, Poul Lee, Sanne
Ransby, Sys Svinding, Søren Hillerup Vaag.

Kilde: KunstCentret Silkeborg Bad

KunstCentret Silkeborg Bad

Gjessøvej 40
8600 Silkeborg

Marts:
Tirs-fre 11-16
Lør-søn 11-17

April:
Tirs-søn 10-17

Entré til udstillinger
Under 18 år: Gratis entré

Kontakt

+45 86816329

Fynsk forår
12 okt 20195 jan 2020

Del

'Fynsk forår'

Facebook