Trine Søndergaard: Herfra hvor vi står
28 sep 20191 mar 2020

Anbefalet under Det skal du se! i uge 39. 

Hvilken betydning har kvinders hovedbeklædning haft i dansk historie – og for den nationale identitet?

Trine Søndergaard: <i> Untitled</i>, 2019. Courtesy Martin Asbæk Gallery & Bruce Silverstein Gallery. Pressefoto.
Trine Søndergaard: Untitled, 2019. Courtesy Martin Asbæk Gallery & Bruce Silverstein Gallery. Pressefoto.

Den anerkendte kunstner Trine Søndergaard udforsker emner som identitet, kvindeliv og historiske hovedbeklædninger i forbindelse med udstillingsprojektet Herfra hvor vi står – 7 udstillinger om national identitet, der præsenteres på Skive Museum. Kunstneren har været på opdagelse i museets kulturhistoriske samling af huer, kyser, tørklæder og hårsmykker fra 1800-tallet og fundet inspiration til udstillingens nye værker.

Trine Søndergaard (f. 1972) arbejder med kunstfotografiet som udtryk, hvor en karakteristisk stilhed slår tonen an i lavmælte portrætter af kvinder med tildækkede ansigter eller bortvendte blikke. Til udstillingen har Trine Søndergaard arbejdet videre med temaer, som har optaget hende de seneste år. Her har kvinders historie været et væsentligt omdrejningspunkt, og særligt hvordan denne historie kan knyttes til beklædningsgenstande, der både står som et udtryk for noget kulturelt og personligt.

Udstillingen er en del af projektet Herfra hvor vi står – 7 udstillinger om national identitet, der er et samarbejde mellem syv forskellige kunstmuseer: Randers Kunstmuseum, Horsens Kunstmuseum, Skovgaardmuseet, Holstebro Kunstmuseum, Glasmuseet Ebeltoft, Museet for Religiøs Kunst i Lemvig samt Skive Museum.

Kilde: Museum Skive

Skive Museum

Havnevej 14
7800 Skive

Tirs-søn 12-16

Entré til udstillinger
Børn under 18 år: gratis entré

Kontakt

+45 99 15 69 10

Trine Søndergaard: Herfra hvor vi står
28 sep 20191 mar 2020

Del

'Trine Søndergaard: Herfra hvor vi står'

Facebook