Kunsten & Klangen / Panta Rei
1 sep 201913 dec 2020

Ditte Rønn. Foto: Rune Lundø Photography.

Panta Rei er skabt af komponist Ditte Rønn og er det første værk i det tværæstetiske projekt Kunsten & Klangen – et skabende møde mellem musik, billedkunst og scenekunst. Kunsten & Klangen er et 3-årigt projekt, i hvilket Ditte Rønn årligt komponerer et lydværk med udgangspunkt i Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museums samling.

Kunsten & Klangen skydes i gang med Ditte Rønns lydværk Panta Rei og udstillingen af samme navn d. 1. september 2019 i forbindelse med Hernings første operafestival. ”Carl-Henning Pedersen var selv et meget musisk menneske og havde i mange år en drøm om at blive
komponist. Derfor virker det helt rigtigt at give hans malerier stemme som det er tilfældet i udstillingen og lydværket Panta Rei.” siger museumsleder Lotte Korshøj.

Lydværket Panta Rei er skabt af den danske komponist og sanger Ditte Rønn (f. 1977) med inspiration i Carl-Henning Pedersens (1913-2007) billedunivers. Ditte Rønn er fascineret af Carl-Henning Pedersens spontane arbejdsmetode og hans overbevisning om at den spontane tilgang til kunsten sætter tanken fri og herigennem kan være med til at ændre samfundet. I kølevandet på Anden Verdenskrig var Carl-Henning Pedersens ideal først som sidst en fri kunst og herigennem et frit samfund. Ditte Rønn går i Carl-Henning Pedersens fodspor med Panta Rei, der er latin og betyder ”alt flyder, alt er i bevægelse”. I skabelsen af værket stiller Ditte Rønn sig skulder ved skulder med den danske CoBrA-kunstner, hvorfra hun både lader sig inspirere af kunstnerens maleri samt af hans filosofiske overvejelser. Resultatet heraf er et lydværk, der i mødet mellem improvisation og komposition, akustiske instrumenter og den elektroniske lyd tilbyder en ny dimension til Carl-Henning Pedersens værker.

Kilde: Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum

Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum

Birk Centerpark 1
7400 Herning

Tirs-søn 10-16

Entré til udstillinger
Under 18 år: Gratis entré

Kontakt

+45 96288650

Kunsten & Klangen / Panta Rei
1 sep 201913 dec 2020

Del

'Kunsten & Klangen / Panta Rei'

Facebook