Edvard Munch: Træsnit
14 sep 20198 dec 2019

Ribe Kunstmuseum viser en unik samling af 56 farvede træsnit udført af den verdenskendte norske kunstner Edvard Munch. Samlingen er i privateje og vises sjældent for offentligheden. Udstillingen belyser samtidig kunstnerens venskab med den danske digter Emanuel Goldstein.

Edvard Munch: Hoved ved hoved, 1905. Foto: Sidsel de Jong.

Edvard Munch regnes for at være Norges største kunstner og en helt central figur inden for symbolismen. Han er kendt for sine følelsesmæssigt stærke skildringer af eksistentialistiske livsbetingelser som angst og ensomhed, og af menneskets dybeste følelser som jalousi og kærlighed. Fremstillinger af farligt forførende kvinder, af kærligheden mellem mand og kvinde og af menneskets centrale livsfaser er gennemgående i hans værker.

Munch udførte sine første træsnit under et ophold i Paris i 1896. I de fleste af træsnittene har Munch benyttet den såkaldte puslespilsteknik, hvor han har savet den træplade, som skal bruges til at trykke værkets farver i flere dele, der hver sværtes individuelt, før de lægges sammen som i et puslespil og trykkes af én omgang.

I vinteren 1890 møder Munch den danske digter, Emanuel Goldstein, og det bliver starten på et langt venskab. Både Goldstein og Munch er på dette tidspunkt optaget af symbolismen, og begge søgte de en måde at skildre deres inderste og mest sårbare følelser – Munch med sin pensel og Goldstein med sin pen. I udstillingen sættes Munchs kraftfulde træsnit i dialog med Goldsteins heftige digte, der kredser om følelser som angst, kærlighed og melankoli.

 

Kilde: Ribe Kunstmuseum

Ribe Kunstmuseum

Sct. Nicolaj Gade 10
6760 Ribe

tirs-søn 11-16

Entré til udstillinger
Under 18 år: gratis entré

Kontakt

+45 75420362

Edvard Munch: Træsnit
14 sep 20198 dec 2019

Del

'Edvard Munch: Træsnit'

Facebook