Udstillingen Biotechnosphere undersøger det voksende overlap, der findes mellem det biologiske og det teknologiske. De fem udstillende kunstnere arbejder alle med en blanding af biologi og teknologi, og giver forskellige bud på, hvordan vi kan forestille os en fremtid, hvor grænserne mellem biologi og teknologi udviskes mere og mere.

En af udstillingens kunstnere, Stine Deja, viser værker fra sin serie Hard Core, Soft Bodies. På skærme delvist nedgravet i grus viser hun animationer af væsner, der består af biologiske og teknologiske komponenter:

“Meget af mit arbejde udforsker krydsfeltet mellem biologi og teknologi – og undersøger hvad det betyder at være menneske i en ekstrem tid med klimaforandringer, moderne teknologier og drastiske politiske forandringer”, fortæller hun. “Værkerne Hard Core, Soft Bodies, sammensætter vores biologiske former med teknologiske opgraderinger – de animerede digitale skulpturer er en hyldest til vores komplekse naturlige kroppe, hvis biologiske funktioner, ligesom teknologi, kan være svære at begribe. Når de bliver kombineret med hjælpemidler såsom motorer eller proteser kan potentialet for formerne synes grænseløst.”

Den næste store revolution

Dette krydsfelt og de potentialer for nye (livs)former er netop hvad udstillingen Biotechnosphere handler om. Det kan måske virke futuristisk, men sammensmeltningen er allerede godt i gang i vores hverdag og virkelighed. Vi er alle omgivet af både biosfæren, teknosfæren, og i stigende grad en kombination – bioteknosfæren. Toke Lykkeberg, kurator og leder på Tranen, tegner dette billede:

“Ofte har man behandlet biologi og teknologi hver for sig. Biologi er læren om livet, teknologi betragtes traditionelt som redskaber, som døde ting. I dag er det sværere at tænke de to områder som adskilt. Såvel biologi og teknologi udfolder sig på tværs af kloden som en form for netværk, eller det jeg i udstillingen kalder sfærer – og de er stadigt sværere at adskille fra hinanden. De er flettet ind i hinanden”, siger han.

Eksempler på denne sammenfletning kan være alt fra landbrug, hvor det vi opfatter som natur tæmmes gennem teknologier; naturreservater hvor vildskaben i et område måles og vejes gennem droner, sensorer og kameraer; det kan være bioteknologi som bruges til at udvikle medicin, og meget andet. Et emne der netop nu får meget medieomtale er f.eks. genredigering via teknologier som CRISPR, som blandt andet har lovet at bringe den behårede mammut tilbage fra de uddøde, men også at kurere arvelige sygdomme.

Tidligere præsident for det anerkendte amerikanske universitet MIT, Susan Hockfield, mener at bioteknologien er den næste store teknologiske revolution, som vil komme til at præge det 21. århundrede. Selv i Danmark ændres holdningen til sammensmeltningen af biologi og teknologi; Etisk Råd har i år anbefalet at reglerne for godkendelse af GMO ændres, med den begrundelse at det er etisk uforsvarligt ikke at anvende GMO hvis de kan “bidrage til at afbøde eller løse væsentlige problemer, og der ikke er gode argumenter for at afvise dem.”

“Okay – hvad er kunstens rolle?”

Kort sagt er der opbrud i skillelinjerne mellem biologi og teknologi, og ifølge Toke Lykkeberg ser man også et opbrud imellem tilgange til at undersøge og bearbejde de problemer vi står overfor i dag – og her kommer kunsten og kunstnerne ind i billedet:

”Hvis man ser på de problemer, vi står overfor i dag, så ved vi godt, at det er problemer, man ikke kan løse indenfor blot ét videnskabeligt område. Klimakrise kræver samarbejde mellem klimatologer, biologer, geologer, politikere, teknologiudviklere og så videre. Det kræver, at vi får en masse områder til at spille sammen. Okay – hvad er så kunstens rolle? Det, der præger kunsten, og som har præget kunsten i det 20. og 21. århundrede, er afspecialiseringen. Kunsten er det afspecialiserede område, som, takket være sin afspecialisering, kan arbejde med specialister fra alle områder – alle er på en måde velkomne, og ingen har en særlig forrang. Litteratur er bundet til ordet, musik til lyd, film til det levende billede. Men billedkunst i dag er ikke bare billeder, det kan være hvad som helst, så det er blevet det område, hvor alle mulige områder kan mødes. Tanken med Biotechnosphere er at vise, hvordan kunsten er med til at sammentænke disparate eller forskellige ting. Hvilket forhåbentlig kan være en inspiration for dialogen hinsides kunstfeltet mellem forskellige specialister.”

Toke Lykkeberg tror på, at vi lige nu har stor brug for kunstnernes fantasi og forestillingsevne. For hvor videnskabsfolk ofte ikke tør udtale sig om det, de ikke ved, og derfor bliver overraskede gang på gang, når noget uventet sker, tør kunstnerne forestille sig en fremtid og dermed gøre den fremtid til noget, vi kan tænke på, overveje, og måske endda forberede os på.

“Der er vel to ting, vi står og mangler lige nu i vores økosystemiske krise: Vi mangler nogle konkrete løsninger på, hvordan vi indretter vores samfund, men jeg tror kun disse løsninger virker, hvis vi også genopfinder vores livsform, vores livstil. Jeg tror, kunsten kan give os blik for andre ting og værdier i verden. Vi skal udvikle en smag for forandringerne, så vi kan leve med dem”.

Fem kunstnere for en fremtid i bioteknosfæren

Stine Deja er i sin praksis drevet af lysten til at analysere, hvor vi er nu, og hvor vi er på vej hen. For kunstneren er det vigtigt at undersøge og spekulere over vores acceleration imod det ukendte. Og det bliver aldrig kedeligt at researche et felt, som er i konstant udvikling:

“I vores hverdag accepterer og integrerer vi, nærmest i blinde, de nyeste teknologiske ‘upgrades'”, fortæller hun. “Jeg mener, kunsten kan give os en uvurderlig platform, hvorfra vi kan se tingene fra andre perspektiver. Hver eneste dag skaber vi menneskelige relationer gennem maskiner, interagerer med digitaliserede services og genererer massevis af biologisk data, hvilket gør det nemt at overse det overordnede billede. Kunst muliggør et fordomsfrit rum, hvor vi kan reflektere, stille spørgsmål og forestille os adskillige fremtidsscenarier.”

Det kunstneriske arbejde med bio- og teknosfæren, og hvordan de fletter sig sammen i fortiden, nutiden og fremtiden kan måske lyde som en niche, men ifølge Lykkeberg er udstillingen på Tranen kun et glimt af en meget større bevægelse indenfor kunstverdenen – og derfor er det så vigtigt at give den plads i udstillingsrummet.

“Jeg mener, at jeg blot præsenterer fem ud af tusindvis af kunstnere, der arbejder inden for det her felt, og jeg ser det som den måske bredeste strømning inden for samtidskunst”, siger han. Han mener desuden, at mange af de udstillinger, der beskæftiger sig med det antropocæne område blot refererer til forskningen og ideerne:

“Mit håb er ikke bare at synge med på omkvædet, men at være med til at forlænge en
samtale via kunsten”, understreger han. “Jeg håber, at folk forføres æstetisk til at opholde sig ved et område, der også er meget dunkelt”.