Foruroligende skønhed

Stemningen bliver slået an ved det første møde med Marc Quinns skulpturer, hvor bronze- skulpturen A Moment of Clarity tager imod med det monumentale billede IRIS i baggrunden, som synes at observere alt i rummet. Fra første færd bliver det klart, at det handler om mere end æstetik og kunstnerens stemme.

Marc Quinn stiller de eksistentielle spørgsmål, som man som beskuer selv må svare på. Som en moderne version af Hamlet står skulpturen i A Moment of Clarity med kraniet i hånden og stirrer fraværende på dødens ansigt. Det viser os eftertrykkeligt, at det eneste, som er sikkert her i livet, er døden. Temaet bliver yderligere slået fast i malerierne Separation of Body and Soul (Skeleton Coast. Namibia), som vises på væggene omkring skulpturen.

Involverende livtag
Det er livets genvordigheder og dødens ufravigelige slutning, som udstillingen på KUNSTEN kredser om – og den griber den besøgende fra første færd. Marc Quinn formår at skabe et stemningsfyldt univers, som hele tiden sætter beskuerens følelser i spil. Samtidig rummer værkerne en række betydningslag, som Marc Quinn inddrager med stor forståelse for kunstens historie og retorik. Han angiver imidlertid ikke entydige svar – men stiller spørgsmål, som du og jeg selv må tage stilling til.

Marc Quinns værker forholder sig til fotorealisterne, som i tresserne og halvfjerdserne satte en kritisk optik på den overfladiske betragtning. Quinn gengiver med fotografisk nøjagtighed en oversanselig virkelighed med tydelige sexuelle referencer men også med erindring om det forgængelige og dødens tilstedeværelse. Det ses eksempelvis i IRIS eller i de mange værker med blomster og frugter.

Samfundskritisk appel
Den samfundskritiske optik kommer tydeligst frem i udstillingens mest dystre værk Mirage – en skulpturel gengivelse af et fotografi af fangetortur i Abu Ghraib-fængslet i Irak.
Den sorte figur er foruroligende i sin monumentalitet. Hætteklædt og anonym vidner figuren om umenneskelige handlinger, som vi ellers gerne vil lukke øjnene for. Som beskuer oplever man skam og skyld over handlingen – og man føler samtidig, at man blot er tilskuer og belurer til et optrin, som man ikke tør eller gider gribe ind i.

Men ligesom resten af værkerne i udstillingen synes værket her at indeholde en dualitet. Her skabes associationer til velkendte fremstillinger af Kristus – for eksempel Bertel Thorvaldsens kristusfigur i Vor Frue Kirke i København. En Kristus som, med åbne arme og bare fødder, byder folk velkommen i Guds hus og rige. Som modsætning hertil står den sorte Mirage. Det er denne foruroligende dualitet, som gør Marc Quinns værker så opslugende.

Mirage trækker tråde til samtiden og fortidens historier og dannelsesidealer. Den synes ved disse associationer at appellere stærkere til en kristen næstekærlighed – uden at miste den direkte sammenhæng med torturscenen fra mediernes dækning af ydmygelserne i Irak.

Menneskemodificeret Adam & Eva
Det er ligeledes en kunsthistorisk og kristen reference, han trækker på i værket Buck & Allanah. Parret står umiddelbart som Adam og Eva – men fremstår ikke længere, som Gud har skabt dem. De har skabt deres egne transseksuelle kroppe gennem adskillige køns- og plastikoperationer.

De er samtidens virkelige billede. En virkelighed, hvor det er muligt at ændre køn, rette op på det ‘uskønne’ i en stadig stræben efter det perfekte udtryk. De har på hver deres måde ’forskønnet’ deres kroppe til ugenkendelighed – Allanah gennem plastiske operationer og Buch med et hav af tatoveringer. Quinn har levendegjort og poleret dem i bronze – så vi kan spejle os i dem.

Som skærende modsætning til disse transformerede kroppe står marmorskulpturerne fra serien Complete Marbles, hvor kroppens medfødte deformiteter og manglende lemmer bliver ophøjet til æstetisk skønne former i Marc Quinns udførelse.

Her bruger han naturmaterialet marmor, som han nænsomt bearbejder til de smukke skulpturer, som miner det klassiske og antikke skønhedsideal, hvor Belvedere Torsoen med dens afhuggede lemmer i renæssancen blev anprist for sin skønhed. Hos Marc Quinn tager skulpturerne afsæt i virkelige mennesker, som han indsætter i et kunsthistoriske formsprog og skønhedsideal.

Døden afslutter cirklen
Udstillingen afsluttes med værker med den fælles betegnelse Matter into Light, som kredser om døden gennem dødsscenarier, som skildrer undfangelsen, barnet og religionen. Værkerne er henlagt til et mørkt rum, som står i skærende kontrast til de hvide marmorstatuer i Complete Marbles.

Man bevæger sig fra lyset til mørket – fra livet til døden. I mørket lyser fire brændende skulpturer op og slutter cirklen – fra A Moment of Clarity til Matter into Light, hvor dødens tilstedeværelse er latent hele tiden. Det gør værkerne foruroligende – og man bliver som beskuer hele tiden bedt om at tage stilling og finde svaret hos sig selv.

Det er den første samlede udstilling af Marc Quinns værker i Danmark, som kunstmuseet KUNSTEN lægger hus til. Det er så afgjort en rejse værd at slå et smut omkring Aalborg og blive berørt og provokeret af Marc Quinns værker, som fungerer godt i de soloplyste sale i Elissa og Alvar Aalto og Jean-Jacques Baruël lyse kunstmuseum.