Karsten Ohrt trækker sig fra formandspost

Karsten Ohrt trækker sig fra formandspost

Karsten Ohrt trækker sig som bestyrelsesformand i Carlsbergfondet.

Carlsbergfondet og Ny Carlsbergfondet meddeler: Karsten Ohrt, bestyrelsesformand i Ny Carlsbergfondet, har efter længere tids alvorlig sygdom besluttet at trække sig fra sin post fra dags dato.

Flemming Besenbacher, bestyrelsesformand i Carlsbergfondet, udtaler i den forbindelse:
“På vegne af bestyrelserne i både Carlsbergfondet og Ny Carlsbergfondet beklager jeg dybt, at det har været nødvendigt for Karsten at træffe dette valg, men vi har forståelse for hans beslutning og håber, at behandlinger over tid vil kunne helbrede ham.”

Karsten Ohrt udtaler:
”Jeg har af flere omgange haft den store glæde at være medlem af Ny Carlsbergfondets bestyrelse, siden 2014 som formand. Det har været et meget stort privilegium at stå i spidsen for en af Danmarks mest indflydelsesrige fonde, og jeg er stolt over de mange værker og kunstprojekter, som vi gennem tiden har støttet.”

Professor Morten Kyndrup, der som medlem af Ny Carlsbergfondets bestyrelse har varetaget Karsten Ohrts opgaver under hans sygdomsperiode, fortsætter med disse, indtil en ny formand er udpeget.

Kilde: Carlsbergfondet og Ny Carlsbergfondet

Del artiklen

'Karsten Ohrt trækker sig fra formandspost'

Facebook