Johanne Skovbo Lasgaard

Johanne Skovbo Lasgaard arbejder med betydningsdannelser i genkendelige materialer og objekter. Fra aftryk af havebassiner og campingdunke til foldede papirvifter, som man kender dem fra borddekorationer til familiefester.Læs flere

Info

Portræt af Johanne Skovbo Lasgaard, 2017. Foto: Johanne Skovbo Lasgaard

Baggrund

Johanne Skovbo Lasgaard er født i 1985 i Aarhus.

Hun er uddannet fra Det Kongelige Dansk Kunstakademi (2006-2013).

Bor og arbejder i Holbæk og København.

Primære medier

Skulptur

Website

Johanne Skovbo Lasgaard arbejder med betydningsdannelser i genkendelige materialer og objekter. Fra aftryk af havebassiner og campingdunke til foldede papirvifter, som man kender dem fra borddekorationer til familiefester. Med afsæt i samtidens let genkendelige design fra byggemarkeder og mainstream indretning undersøger Lasgaard, hvordan værkerne kan rumme flere betydningslag, der veksler mellem de private og kollektive, kulturelle fortællinger.

Johanne Skovbo Lasgaards værker befinder sig ofte mellem det nostalgiske, næsten kitschede, og esoteriske. Mens de umiddelbare former leder tankerne hen på hverdagsobjekter, vidner værktitlerne og de tilknyttet arbejdstekster om en mere poetisk, og til tider mytologisk, betydning. Aftrykket af det muslingeformet havebassin indeholder således ikke kun referencer til barndomsminder, men får med titlen Pearl of Ostara muslingeskallen ladet med mytologisk betydning i referencen til den germanske gudinde af foråret, Ostara, som bringer frugtbarhed.

Del profilen

'Johanne Skovbo Lasgaard'

Facebook