Tom Anholt: Blue
31 aug 20195 okt 2019

Tom Anholt: Cactus Home, 2019.

Tom Anholts nye malerier har alle en vis dyster atmosfære til fælles, som halve drømme eller nostalgiske minder, og en rig og dyb blå palet, der fremkalder en stemning af fantastiske nætter eller mystiske eventyr. Værkerne handler dog ikke om mysticisme, men snarere om det virkelige livs poetiske sandhed. Maleriernes billedverden udspringer fra en strøm af forskellige elementer: frygt og håb, inspirationer og historier. Tom Anholt fortæller:

”Det er følelsen af at kigge ind i fortiden, som interesserer mig. Som maler arbejder man med årtusinders historie. Jeg tænker på historien som en rygsæk af påvirkninger og redskaber, der kan bruges og refereres til, snarere end en tung vægt på mine skuldre. Jeg er ofte meget bevidst om beskuerens blik; ofte kigger maleriets hovedfigur ind i billedet… og vi kigger ind i billedet sammen med denne figur.”

Mange af værkerne i Blue bruger filmiske virkemidler: Beskæringer og zoom skaber opbrudte rum, der kombinerer flere scener i et billede og fletter tableauer og panoramaer sammen, afspiller forskellige kronologier ved siden af hinanden. Figurerne er forbundne men optræder i adskilte perspektiver i Anholts malerier.

Selv de største malerier i udstillingen føles intime. Figurationen og værkets historier inviterer beskueren ind i maleriet, men langsomt overtager farver, komposition, tekstur og stemning behovet for direkte at forstå maleriets narrativ.

Galerie Mikael Andersen

Bredgade 63
1260 København K

Tirs–fre 12-18
Lør 11-15

Lukket tirsdage i februar

Gratis entré

Kontakt

+45 33330512

Tom Anholt: Blue
31 aug 20195 okt 2019

Del

'Tom Anholt: Blue'

Facebook