SixtyEight Art Institute

Asbjørn Skou​: ​Exoskelethon​, 2016. Fra udstillingen Mattering City på SixtyEight Art Institute. Foto: David Stjernholm

SixtyEight Art Institute er et non-profit kunstinstitut, der fokuserer på at give unge kunstneriske og kuratoriske talenter mulighed for at eksperimentere med at præsentere nye udstillingskoncepter. Instituttet er dedikeret til at styrke den uafhængige og praktiske tilgang til kunstnerisk produktion gennem sit udstillingsprogram og offentlige arrangementer. SixtyEight Art Institute arbejder med researchbaserede kunstneriske og kuratoriske projekter og undersøger gennem forskellige udstillingskoncepter, hvordan kunsten kan sætte sig i relation eller kontrast til forskellige samtidsdiskurser indenfor f.eks. politik, sociologi, videnskab, litteratur og filosofi.

SixtyEight Art Institute er et intimt rum – både i forhold til den måde, publikum møder kunsten, og på den måde, instituttet arbejder tæt sammen med partnere og fokuserer på co-produktioner. SixtyEight Art Institutes primære fokus er at knytte forbindelser mellem international, europæisk, og nordisk kunstproduktion samt støtte kunstneriske og kuratoriske talenter i deres udvikling af selvstændig research. SixtyEight Art Institute er et selvstændigt institut – dedikeret til mangfoldighed, kreativitet, research, udveksling og kunstnerisk produktion.

Kilde: SixtyEight Art Institute

SixtyEight Art Institute

Gothersgade 167, st. th.
1123 København K

Kontakt

+45 20665855

Se website for åbningstider

Gratis entré

Del

'SixtyEight Art Institute'

Facebook