Arendse Krabbe: 36.52°C i cyklus og andre rytmer
31 maj 201922 jun 2019

Foto: Arendse Krabbe.

I udstillingen 36.52°C i cyklus og andre rytmer undersøger Arendse Krabbe rytmer. Hun undersøger, hvordan hendes kropsrytmer påvirkes af den verden, hun indgår i, en verden der består af et kaos af hormonprodukter, mennesker, politiske situationer, planter og kosmiske kræfter. Arendse Krabbe lytter til møderne imellem kroppen og kaosset og til de rytmer, møderne afstedkommer. Ved at lytte til rytmerne åbnes en musisk verden, der imødekommer den besøgende i udstillingen. Ifølge kunstneren kan det at lytte frembringe en sensibilitet der former en anden fremtid, end den vi som fællesskab står overfor lige nu.
Udstillingen tager udgangspunkt i undersøgelser foretaget i det foregående år, hvor kunstneren har opholdt sig i Rio de Janeiro, Paris og København. Undersøgelserne krystalliserer sig som improvisationer, lyttesituationer, drømme- og dagbogstekster samt cyanotypi.

Cyanotypierne er aftryk af negle, hår, støv og frø. I cyanotypierne skabes relationer imellem en afklippet negl og en nymåne, imellem støv og kosmisk støv, imellem frø og potentiale. Lyttesituationerne tager afsæt i planter og andet organisk materiale indsamlet af kunstneren. Plantematerialet benyttes som instrumenter i en improvisation orkestreret af Arendse Krabbe. Den besøgende inviteres til at skrive sig op til en 20 minutters lyttesituation.

Danske Grafikeres Hus

Sølvgade 14
1307 København K

Tors-fre 13-17
Lør-søn 11-15

Gratis entré

Arendse Krabbe: 36.52°C i cyklus og andre rytmer
31 maj 201922 jun 2019

Del

'Arendse Krabbe: 36.52°C i cyklus og andre rytmer'

Facebook