Den Frie satser på radikalt publikumsengagerende kunst

Den Frie satser på radikalt publikumsengagerende kunst

Sisters Academy - The Boarding School by Sisters Hope & Den Frie Udstillingsbygning. Foto: Diana Lindhardt

I de kommende år vil Den Frie Udstillingsbygning udvikle og søsætte en samlet strategi med eksperimenterende projekter i krydsfeltet mellem scenekunst og billedkunst.

Projektet er en strategisk satsning i forlængelse af Den Fries tværæstetiske fokus på billedkunst og scenekunst. Udstillingsbygningen har i den sidste tid eksperimenteret med nye udstillingsformater, der placerer sig i dette grænsefelt.

Her iblandt den succesfulde performance-installation, Sisters Academy, et kontinuerligt partnerskab med Dansehallerne, og et samarbejde med teaterinstruktør, Tue Biering, og scenograf, Marie Chemnitz, om udstillingen/forestillingen Hadets Sange.

Disse udstillingsformater – der har modtaget stærk respons fra publikum – kan ses som et laboratorium for anderledes udtryk og publikumsinddragelse. I de kommende år vil satsningen fungere som et værksted for udvikling og afprøvning af nye kunstneriske formater, der udforsker radikale, publikumsengagerende kunstoplevelser.

Kilde: Den Frie Udstillingsbygning

Programmet vil bestå af følgende samarbejder:
- Symphony for 20 Rooms i samarbejde med SCENATET
- Silent Zone – Echo Chamber af Louise Alenius, Tue Biering, Nikolaj Stausbøl, Tine Reinggaard og Darshikan Karunahara
- Mellemting mellem ting kurateret af Heine Klausen
- Peep (Show) af Det Ovale Rum
- My Life is a Catwalk kurateret af Esben og Anna Weile Kjær
- The Tryptich of The Rose af Cantabile2

Del artiklen

'Den Frie satser på radikalt publikumsengagerende kunst'

Facebook