Det er ikke helt let at sætte et prædikat på kuraterings- og publiceringsprojektet Posh Isolation. Projektet blev startet i 2009 af Loke Rahbek og Christian Stadsgaard, og selv beskriver de sig som både et plademærke, et kollektiv og en visuel identitet.

Med et katalog på over 200 fysiske udgivelser, samt kuratering, performances, festivaler og showcases over hele verden fokuserer det København-baserede selskab på dokumentation og distribution af især ny elektronisk musik fra Danmark og Skandinavien.

I anledning af projektets ti års jubilæum har Posh Isolation i samarbejde med Overgaden skabt totalinstallationen Port Out, Starboard Home, der kan opleves under Art Week. Udstillingen danner samtidig ramme om et tredages program af koncerter, performances og happenings. Vi har sat Posh Isolation i stævne til en samtale om tankerne bag Posh Isolation og udstillingen på Overgaden.

Publicering i et udvidet felt

I takt med at kunsten har fået et mere tværæstetik fokus, hvor genrer og værkkategorier blandes, udfordres de traditionelle institutioner også. Posh Isolation startede – og er måske primært kendt – som et pladeselskab, men har sidenhen udbredt aktiviteterne til blandt andet at omfatte gallerivirksomhed, forlag og sociale møder.

”Kuratorisk praksis – om den så manifesterer sig i rumlige udstillinger eller som forlagsvirksomhed – har mange fællesnævnere. Så mange at det er svært at sige, hvor den ene stopper og den anden starter. Posh Isolation har fra starten været en kunstnerdrevet platform, hvorfra kunst, musik og design bliver formidlet af kunstnere, både i rum og i lyd, tekst og sågar tøj”, fortæller Loke Rahbek. “Det virker som den mest moderne måde at gå til opgaven. I dag har kunstnere alle muligheder for selv at klare formidling, distribution osv.. Den magt, som det klassiske galleri, forlag eller pladeselskab har haft, er udfordret, og det ser vi som en god ting.“

Kapitalisme og wellness

Udstillingen Port Out, Starboard Home på Overgaden viser Posh Isolation, som det ser ud i dag og præsenterer en lang række af de kunstnere, som er tilknyttet projektet. Totalinstallationen består af to centrale elementer: Det ene af Overgadens rum er omdannet til et spa-retreat med referencer til wellness- og mindfulness-kulturen. Det andet rum er en slags museumsbutik, der tematiserer den kommercielle side af kulturbranchen. I denne butik finder man alle dele af udstillingen reproduceret som varer, der er til salg.

“Udstillingen er i første omgang en æstetisk oplevelse”, forklarer Christian Stadsgaard. “Men da en del af udstillingen tager udgangspunkt i, at vi tidligere havde en fysisk butik, forholder den sig også til forbrug og forbrugskultur. Forbrug kan være meningsgivende og fornuftigt, men vi står samtidig overfor nogle udfordringer i den måde, som samfundet er organiseret på, set i relation til menneskehedens fremtidige færden på jorden.“

Idealisme og markedskræfter

Det paradoksale forhold mellem vores idealisme og den markedsstyrede konsumentadfærd er et tilbagevendende tema i udstillingen. Et paradoks, der ikke kun gælder forbrugerne, men også kunsten selv, påpeger Loke Rahbek:

“Kunst kan være fantastisk, berøre det uudsigelige, være berigende og bevægende på alle mulige måder, samtidig med at det også er en eksklusiv vare. Nogle gange – ikke altid – er det et underligt paradoks: at arbejde indenfor et æstetisk og medmenneskeligt felt samtidig med, at vi er del af en markedsøkonomisk realitet.”

Kunstens ambivalente forhold til institutioner og marked trækker tråde tilbage til den historiske avantgardebevægelse i begyndelsen af det 20. århundrede. Her skulle kunsten også revolutionere samfundet, men endte i stedet med at blive en del af etablissementet. Så kan kunst overhovedet gøre en reel politisk forskel i verden?

Kunstens evne til alene at skabe forandring er måske tvivlsom, erkender Stadsgaard: “Men det er vigtigt at tematisere det gennem kunsten, da det forhåbentlig resonerer i andre systemer, hvor folk rent faktisk har magt til at ændre på ting.”

Som Stadsgaard påpeger er det derfor heller ikke udstillingens formål at komme med færdige løsninger, men snarere blot at være et billede på eller en slags diagnosticering af en samtid.

Den paradoksale forbruger

“Gennem de sidste par år har vi set en ny form for wokeness ((adfærds)bevidsthed, red). Ting, som tidligere kun var emner på den politiske venstrefløj, spiller i dag en rolle for den almindelige borger. Fokus på mindre og mere ansvarligt forbrug, og en mere ansvarlig færden i verden generelt”. fortæller Stadsgaard. “Men vi ser også, hvordan samme wokeness bliver til nye varekategorier og får sin egen økonomi, der igen bliver fortalt gennem multinationale kanaler, der lever af at sælge information om nye forbrugertrends”.

Det er netop dette paradoksale eksistensvilkår i samtiden, som Port Out, Starboard Home forsøger at tematisere i det, Posh Isolation selv kalder “et både kærligt og kritisk portræt af en samtidsforbruger, der både står overfor helt uoverskuelige naturkatastrofer, storpolitiske magtkampe, stress fra arbejdspres, selvrealisering og skønhedsidealer, men som til stadighed danner mening gennem forbrug og fællesskaber.”

Stadsgaard og Rahbek erkender, at dette paradoks måske kan forekomme hyklerisk: “Nu er det ikke fordi vi selv bor i et skur i Montana uden el og vand og kun læser Adorno: Vi er selv en del af den moderne måde at leve på. Det er et liv med ikke så få paradokser, både på godt og ondt.”