Céline Condorelli: Vært
26 apr 20191 mar 2020

I januar 2020 vender Céline Condorellis store gardininstallation Vært tilbage til Kunsthal Aarhus’ Galleri 1.

Kunsthal Aarhus præsenterer for første gang på dansk jord kunstner Céline Condorelli med værket Vært. Condorelli har designet værket til Kunsthal Aarhus. Vært er en stor gardininstallation, der indtager Galleri 1 i det meste af et år. Installationen er både et kunstværk og en udstillingsarkitektur, som vil være vært for et filmprogram om migration og klimaforandringer, kurateret af Céline Condorelli.

Céline Condorelli. Pressefoto
Céline Condorelli. Pressefoto

Installationens titel peger på, hvad gardinet er – det er en vært. Denne funktion tilhører almindeligvis kunstinstitutionen, som er vært for kunstnere, kunstværker og besøgende. Ved at præsentere sig selv som en vært, ændrer Condorellis installation på de eksisterende institutionelle og rumlige forhold. Installationen er imidlertid også en gæst, måske ligefrem en parasit, i både udstillingsrummet og udstillingsprogrammet.

Condorellis gardin er ikke blot en del af udstillingsarkitekturen, det er også et værk i sig selv. Gardinet er over 30 meter langt og består af fire sektioner, der muliggør utallige gardinkonstellationer. Irregulære vinduer af net-agtigt stof gør det muligt at se på tværs af rummet og ind på de begivenheder og udstillinger, som gardinet danner ramme om. På denne måde skaber gardinet åbninger og grænser, der organiserer oplevelsen af rummet.

Condorelli er interesseret i, hvordan menneskelig handling er understøttet af utallige strukturer, som vi tager for givet, og som derfor forekommer usynlige. Ved at forandre eksisterende forhold – ligesom i Kunsthal Aarhus – synliggør Condorelli disse support structures og inviterer os til at genforhandle deres betydning.

Vært er udført af Kiem Ai Vien, Carl Frischknecht, Jette Gejl, Louise Haugaard Nielsen, Henning Kjeldsen, Muhamad Oso, Jaris Poulsen, Malou Steen, Tuoi Thi Ngyuen, Kim André Thomsen and Kim Vu.

Vært var udstillet i Kunsthal Aarhus’ Galleri 1 den 26. april – 22. september, 2019. I denne periode var installationen vært for et filmprogram om migration og klimaforandringer, en del af udstillingen Leviathan kurateret af Piscine samt en række af Kunsthal Aarhus’ arrangementer herunder foredragsrækken How We Curate.

Kilde: Kunsthal Aarhus

Kunsthal Aarhus

J.M. Mørks Gade 13
8000 Aarhus C

Tirs-søn 11-18
Tors 11-20

Gratis adgang

Kontakt

+45 86206050

Céline Condorelli: Vært
26 apr 20191 mar 2020
Kurator

Del

'Céline Condorelli: Vært'

Facebook