“Vi udfylder et hul i kunstformidlingen”

“Vi udfylder et hul i kunstformidlingen”

Jan Falk Borup, Chefredaktør KUNSTEN.NU. Foto: Martin Kurt Haglund

For ti år siden iværksatte Jan Falk Borup - som et kunstprojekt - et lille site under navnet AARHUS.NU. I dag hedder det KUNSTEN.NU, og er en markant stemme i den danske kunstformidling. Hvordan gik det til, og hvilken position mener chefredaktøren, KUNSTEN.NU har i dag?

Jan Falk Borup er en travl mand. Som hovedmand bag KUNSTEN.NU er der nok at se til, når driften skal sikres, den redaktionelle kurs holdes, hjemmesiden redesignes, for ikke at tale om det store arbejde med at organisere festivalerne Copenhagen Art Week og Art Weekend Aarhus. Forleden cyklede han sågar ud med KUNSTEN.NUs trykte kunstguides til udstillingsstederne i København, da omdeleren måtte melde fra. Jeg har lige netop fanget ham mellem et møde og en togafgang. I anledningen af tiårs fødselsdagen synes det på sin plads at høre, hvad ‘direktøren for det hele’ har at sige om os selv og vores historie:

“Som jeg ser det, udfylder KUNSTEN.NU et hul, som på den ene side er opstået efter, at kunstformidlingen er skåret ned på de store medier – dagbladene – og som på den anden side ikke tilgodeses af de små medier – specialmagasinerne – som ikke formidler bredt”, fortæller  han: “Vores eksistensberettigelse ligger i, at vi synliggør og samler en kunstscene med stor spændvidde, og at vi både leverer den kritiske og den tilgængelige formidling – dvs vi formidler både til kunstscenen selv, men også til det publikum der frekventerer scenen”.

Fra kunstprojekt til medieprojekt
Historien om KUNSTEN.NU starter på Det Jyske Kunstakademi i Aarhus for ti år siden. Her var Jan Falk Borup efter 4 år i London i færd med at afslutte sin kunstuddannelse.

“Under et af mine første møder med min lektor blev jeg rådet til hurtigst muligt efter min afgang at rejse til København eller udlandet, hvis jeg ville gøre mig håb om en karriere som kunstner. Aarhus var ikke stedet. Her var der kun en meget fragmenteret oplevelse af en egentlig kunstscene. Det trickede mig og jeg satte mig for at være med til at skabe en scene i Aarhus. Jeg var som kunststuderende optaget af, hvordan jeg kunne undersøge sociopolitiske forhold gennem kunsten og jeg startede sitet AARHUS.NU som et kunstprojekt som benyttede sig af ‘empowerment’ som metode. Hvor andre kunstnere lavede projekter som skulle skabe bedre forhold for marginaliserede befolkningsgrupper, kastede jeg mig istedet over selve kunstscenen i Aarhus. Ideen var helt enkelt at få etableret en følelse af en kunstscene ved at dokumentere og informere om de kunstneriske aktiviteter, der rent faktisk var – men som der fatalt manglede offentlighed omkring.”

Jan Falk Brop interviewes 2005 af Trine Rytter Andersen på AARHUS.NUs 1 års fødselsdag
Jan Falk Brop interviewes 2005 af Trine Rytter Andersen på AARHUS.NUs 1 års fødselsdag

I begyndelsen var Kopenhagen.dk en inspiration for AARHUS.NU:
“I 2004 var Kopenhagen.dk på sit højdepunkt og havde en enorm betydning for hovedstadens kunstscene. Det var en god skabelon at kigge efter – men også at måle sig med i forhold til, hvad vi kunne gøre anderledes. Vi distancererede os tidligt fra Kopenhagen ved at tage kunstkritikken ind, ved at arbejde ud fra et redaktionelt udgangspunkt, og ved sidenhen at have et landsdækkende sigte”.

AARHUS.NU blev vigtig for selvfølelsen for den Aarhusianske kunstscene og også et vindue, København interesseret kunne kigge ind ad. Snart udviklede projektet sig fra et kunstprojekt til et medieprojekt. En række samarbejdspartnere var blevet tilknyttet, og der blev etableret forbindelser til de æstetiske studier på Aarhus Universitet. Dermed blev også den teoretiske, debatterende og kunstkritiske vinkel formet og sitet forvandlede sig til et medie med interviews, anmeldelser og debat.

Fra AARHUS.NU til KUNSTEN.NU
De første år var det et totalt frivilligt projekt uden økonomi og løn, men i 2006-2007 forsøgte sitet at etablere en mere bæredygtig struktur. Grundlaget for et kunstmagasin baseret på et  annoncemarked var for spinkelt i Aarhus, og der blev gjort tiltag til at etablere en tværfaglig portal med billedkunst, litteratur og scenekunst, hvilket heller ikke lod sig gøre. I stedet forvandlede AARHUS.NU sig til KUNSTEN.NU

“Der skete det, at jeg etablerede mig med familie i København. Jeg havde egentlig sagt til min bestyrelse, at jeg var indstillet på at overdrage projektet til en anden, men ideen om at overføre fortællingen om AARHUS.NU til et nationalt medie opstod i stedet. Det gav god mening at synliggøre den danske kunstscene og få de forskellige aktører på tværs af scenen – også geografisk – til at mødes”.

KUNSTEN.NU etablerede sig derfor med Matthias Hvass Borello og undertegnede i spidsen for redaktioner i henholdsvis København og Aarhus. De følgende år er der arbejdet hårdt på at professionalisere og udvikle den redaktionelle profil – samt ikke mindst at sikre driften.
KUNSTEN.NUs økonomi har gennem årene kun i beskedent omfang været båret af offentlig støtte, så det har været en udfordring for en kunstuddannet direktør at tænke forretningsmæssigt.

KUNSTEN.NU i en krisetid
“KUNSTEN.NU opstod ud af aarhus.nu i 2008 – et par måneder senere bragede den økonomisk krise igennem og gav chokbølger også i kunstens verden. Gallerierne solgte mindre, fondene gav mindre støtte til museerne, og vores forretningsplan blev af samme grund udvandet. Det er et kæmpe arbejde at få økonomi til at sikre kvaliteten. Det er først de seneste år, vi er ved at være der. Hvor vi blandt andet har fået mulighed for at give KUNSTEN.NU et redaktionelt løft med mere profilerede skribenter, hvilket er en af grundene til at vi oplever, at læserskaren er steget betragteligt – vi har nu knap 35.000 unikke brugere om måneden”.

Hvilken status mener du KUNSTEN.NU har i dag?
Vi er ikke det eneste kunstformidlingsmedie, og vores konkurrerende medier har deres egne læserskarer, men jeg mener, vi har en særlig position. Vi er de eneste, der på samme tid er landsdækkende, kritiske og tilgængelige – vel at mærke med fuld redaktionel frihed, hvilket er afgørende for os. Et særkende er, at vi dækker der, hvor den almindelige journalistiske formidling aldrig når ud. Vi kunne af kommercielle grunde have valgt udelukkende at beskæftige os med kunstscenen i København og ikke bevæge os udenfor – det ville give mest mening rent økonomiske – men det vi faktisk gør er, at vi redaktionelt får samlet op på aktiviteter i hele landet. Der er stadig meget, vi – som et mindre medie – ikke har ressourcer til at dække. Men vi er ikke desto mindre det eneste sted, hvor man kan læse om, både hvad der sker i Nordjylland, på Fyn, i København og i Aarhus”.

Festivaler for sammenhængskraft
I de seneste år har KUNSTEN.NU taget initiativ til Copenhagen Art Week (CAW) og Art Weekend Aarhus (AWA). Festivalerne er årlige fejringer af kunstscenen, og de bliver til i samarbejde med kunstmuseer, kunsthaller, gallerier, projektrum og kunstmesser.

“Festivalerne ligger i forlængelse af grundkonceptet i KUNSTEN.NU – nemlig at samle og synliggøre kunstscenen. Det er begivenheder, der giver anledning for publikum og andre medier til at sætte særlig fokus på billedkunsten. Det er også den ene gang om året, hvor man som billedkunstner, galleri eller institution kan se den fødekæde, man er en del af, manifesteret. Det har en positiv påvirkning og skaber sammenhængskraft, at man kan tænke sig som en del af en scene. Det bliver markeret på en ret fin måde, synes jeg”.

Copenhagen Art Week er ved at etablere sig som årligt tilbagevendende fejring af kunstscenen.
Copenhagen Art Week er ved at etablere sig som årligt tilbagevendende fejring af kunstscenen.

Ny hjemmeside og flere muskler

Snart lancerer KUNSTEN.NU et nyt hjemmesidedesign med større klarhed og øget funktionalitet. Imens arbejder Borup og co. videre på at udvikle projektet, og selvom chefredaktøren erkender, at KUNSTEN.NU altid har formet sig efter omstændighederne og efter hvad der praktisk og økonomisk har kunnet lade sig gøre, tillader han sig at drømme om større redaktionelle muskler:

“ Vi vil gerne, at KUNSTEN.NU får en væsentlig stærkere forankring i kunstmiljøet, end vi har nu – så vi i endnu højere grad er i stand til at formidle og debattere kvalitativt, og i endnu højere grad kan være den kompetente vejviser til de gode kunstoplevelser”, slutter han.

Del artiklen

'“Vi udfylder et hul i kunstformidlingen”'

Facebook