Beskrivelsen “digitalkunstner” er på mange måder rammende for Ørums praksis.

Men det digitale får relevans, fordi han i sit virke søger at forstå kunstens indflydelse på det levede liv og livets indflydelse på kunsten i et samfund, der finder sammenhængskraft i den digitale sfære: på internettet og gennem skærme.

Multimedieværket Putin’s Nose viser et centralt omdrejningspunkt i Ørums virke: Udforskningen af identitet i en verden, hvor billeder ikke bare er neutral dokumentation, men hvor deres digitale liv og udformning giver betydning til vores hverdag på nye måder.

Værket er en rekonstruktion af Valdimir Putins næse, baseret på officielle pressefotos fra Kreml, der efterfølgende er printet med den gennemsnitlige hudtekstur fra billederne.

Med afsæt i en fortælling om Ørums russiske arv udspiller værket sig på forskellige skærme, tablets og smartphones koblet med 3D-print (og en smule rødbedesaft) i en paranoisk fortælling om overvågning og magt i den digitale samtid.

I Putin’s Nose leger Ørum med grænsen mellem objekt og billede for at give et visuelt indtryk af, hvordan billeder i dag ikke blot registrerer betydning, men også indtræder i det fysiske rum og former identitet og magtforhold.

En fremtid synger til os

Det er imidlertid ikke kun det digitales dystre side, som interesserer Ørum: muligheden for frihed gennem leg er et andet centralt omdrejningspunkt. Med performancen It Sings for Us of What We Might Become reflekterer Ørum over nye potentialer for at italesætte kunst og samfund, der er formet af en ide om en anden fremtid.

I performancen fremfører Ørum et tilsyneladende traditionelt foredrag, men bliver konstant afbrudt af pop-ups og fejlmeldinger på computeren. Undervejs bliver han derfor nødt til at indskrive sit eget ansigt i computerens kodning i en art ‘affektiv kodeskrivning’, for at komme videre.

I It Sings bliver computerens manglende evne til at registrere mennesket en mulighed for frihed. Når identitetsmarkører fejler – ikke bliver genkendt af maskinen – opstår muligheden for at blive en anden og udvikle et nyt sprog.

Kristoffer Ørum: It Sings for Us of What We Might Become, 2019.

Leg og identitet

Legen med identitet – rollespillet – er et tredje gennemgående tema i Ørums praksis. Rollespillet indtager en særdeles tydelig rolle i udstillingen Partners på Vejle Kunstmuseum, idet han sammen med en lokal rollespilsforening konstruerer en performance, hvor grænserne mellem kunstens og den selvorganiserede fantasiverdens roller udviskes.
Partners understreger endnu engang Ørums insisteren på, at fejlen og periferien indeholder et væsentligt potentiale for forandring.

Portfolio (se flere billeder ved at klikke på ét af nedenstående)