Det skal du se! uge 15

Det skal du se! uge 15

Jytte Høy: Face to Face, 2019. Foto: Dorte Krogh

Esbjerg Kunstmuseum
13 apr – 1 sep  Jytte Høy: Side by Side
Hvad har undseelige hverdagsgenstande med kunst at gøre? Hvordan kan et værk vokse i mødet med et andet værk? Hvad er forbindelserne mellem de strukturer og mønstre, der omgiver os? Og hvordan er vi selv forbundet med dem? Det er blot nogle af de centrale spørgsmål Jytte Høy rejser i udstillingen.
Fernisering fredag 12 apr kl. 17.30

Kunsthal NORD
11 apr – 30 jun  Theis Wendt: Negative Meadow
Theis Wendt har ladet sig inspirere af ‘fabrikken’ som et repræsentativt tegn for, hvordan arbejde, virtualitet, global opvarmning, naturen og mennesket i dag er smeltet sammen til én virtuel fabrik, som gør os alle til arbejdere på en allestedsnærværende arbejdsplads, som er grænseløs og aldrig lukket.
Fernisering torsdag 11 apr kl. 16

Vejle Kunstmuseum
14 apr – 15 sep  PARTNERS
I den nye eksperimenterende særudstilling PARTNERS på Vejle Kunstmuseum arbejder syv kunstnere sammen med syv foreninger. “Foreningslivet er en helt central del af vores selvforståelse og historie – derfor er det interessant at se, hvad værkerne kan sige om vores tid og den måde vi lever på lige nu.” udtaler museumsinspektør Pernille Rom Bruun.
Fernisering lørdag 13 apr kl. 14

Det Andet Sted
DET ANDET STED på KØS. Foto: Max McClure

KØS – Museum for kunst i det offentlige rum
12 apr -15 sep  DET ANDET STED
Hvad er det egentlig den kan, kunsten der omgiver os i vores hverdag? Og hvordan påvirker den det samfund, vi lever i? Udstillingen DET ANDET STED introducerer seks kunstprojekter, der i de seneste 10 år har ændret vores forestillinger om, hvad kunst i offentlige rum kan være og som har skabt nye uventede møder mellem publikum og samtidskunsten.
Fernisering 11 apr kl. 17 

 

 

Kunsthal Charlottenborg
13 apr – 19 maj  Afgang 2019
Afgang er den årligt tilbagevendende afgangsudstilling for dimittenderne fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, som i år tæller 28 forskellige kunstnere. Kuratorerne har opdelt dette års udstilling i tre sektioner baseret på et digt af Ursula Andkjær Olsen. Digtet skal tilbyde beskuerne forskellige sindstilstande eller stemninger at opleve udstillingen med.
Fernisering 12 apr kl. 18 – 22

Den Frie Udstillingsbygning
13 apr – 16 maj  Drawing Attention – Tegningen på helt egne ben
Med en længsel efter det analoge er tegningen det gennemgribende fokus i Drawing Attention. Udstillingen dykker ned i den tendens vi ser for at bruge tegningen som udtryksform og for den genfundne interesse for traditionelle teknikker, og ser på tegningen som et eget medie, der eksisterer i sin egen ret.
Fernisering 12 apr kl. 17 – 20

Del artiklen

'Det skal du se! uge 15'

Facebook