Den Fynske Forårsudstilling 90 år
6 jul 20196 okt 2019

De fleste steder er kunstsammenslutningerne for længst opløst, men på Fyn lever tanken videre i bedste velgående, og netop i 2019 fylder Den Fynske Forårsudstilling 90 år. Det markeres med en jubilæumsudstilling med både tidligere og nuværende kunstnere.

Pressefoto.
Pressefoto.
Den Fynske Forårsudstilling havde sin start i 1929; de første år på udstillingslokaler på Klosterbakken og siden i den lang årrække på kunstbygningen Filosofgangen i Odense og de senere år på SAK i Svendborg. De første mange år bestod gruppen udelukkende af fynske malere, men lige fra starten formåede Den Fynske Forårsudstilling at tiltrække anerkendte kunstnere fra hele landet og udlandet, og bl.a. kunstnere som Emil Nolde, Käthe Kollwitz og Pablo Picasso har været gæster på udstillingen. Der blev afholdt mindeudstillinger af bl.a. Harald Giersing, Jens Søndergaard m.fl. Forårsudstillingen var på den vis et stort aktiv for de kunstinteresserede fynboer.

Jubilæumsudstillingen Fynsk Forår sigter på at vise, hvilke kunstnere, der startede den danske kunstnersammenslutningsmodel på Fyn, og hvordan den er videreført helt op til i dag, hvor de årlige udstillinger stadig fremstår både levende og nyskabende.

På udstillingen vil 17 af de afdøde kunstnermedlemmer, der udstillede før 2000, være repræsenteret. Samtidig indgår de 17 medlemmer, som tæller den nuværende gruppe.

Den nuværende gruppe består af:

Anette Holdensen, Anne Skamstrup Heiberg, Birgitte Thorlacius, Hanne Skyum, Helle Baslund, Jens Bohr, Keld Moseholm, Külli Suitso, Lars Abrahamsen, Lars Waldemar, Lea Mi Engholm, Michael Isling, P.O. Hansen, Poul Lee, Sanne Ransby, Sys Svinding og Søren Hillerup Vaag

Tilsammen tegner de tidligere og nuværende kunstnere et billede af en aktiv kunstnersammenslutning på Fyn, der har rødder og tråde ud i hele landet.

Publikation: Til udstillingen udgives en publikation, der fortæller historien om Den Fynske Forårsudstilling, som strækker sig helt op til i dag.

Kilde: Johannes Larsen Museet

Johannes Larsen Museet

Møllebakken 14
5300 Kerteminde

Tirs-søn 10-16

Gratis adgang til Kaffehuset, entré til det øvrige museum.

Under 18 år: Gratis entré

Kontakt

+45 65323727

Del

'Den Fynske Forårsudstilling 90 år'

Facebook