Heine Kjærgaard Klausen: All We Have is Now
9 mar 201931 mar 2019

Anbefalet under Det skal du se! i uge 10

Billedhugger og performancekunstner Heine Kjærgaard Klausens udstilling i Gammelgaards hovedhus vil løbende blive bygget op af de materialer, der anvendes i de tre performances, han inviterer til i udstillingsperioden. De to stuer vil derfor ikke stå tomme undervejs, men forberedte materialer vil ligge klar til de tre events.

Pressefoto
Pressefoto

Hos Heine Kjærgaard Klausen har værktitlerne generelt en stor betydning, fordi de ofte manifesterer sig direkte i værkerne, og som sådan er de en væsentlig kilde til forståelse af hans arbejde. Værktitlerne indeholder som regel elementer eller er brudstykker fra sangtekster eller talemåder fra hverdagen. Og hans performative situationer antager på forskellig vis en skulpturel karakter, idet de ofte bliver til rumlige installationer og dermed materialiserer sig som skulpturspor, hvorfor han har døbt sine performances skulptursituationer.

Han har en vidtspændende praksis lige fra tekstil, assemblage og collage til skulptur, video og performance. På trods af mangfoldigheden i medier og materialer fremstår Heine Kjærgaard Klausens værker dog alligevel med en tydelig visuel identitet, hvor eksistentielle spørgsmål afsøges gennem hverdagslivets billeder og banaliteter.

Heine Kjærgaard Klausen skaber værker, som oftest overskrider deres egne rammer ved at snige sig ind i de ovennævnte skulptursituationer eller som dele af en skulpturel form. Og på den aktuelle udstilling på Gammelgaard bliver der mulighed for at opleve tre af disse skulptursituationer.

All We Have is Now udstilles samtidig med Imellem tusinde tider af kunstnergruppen DeV+, som også tager udgangspunkt i tid som begreb.

Kilde: Gammelgaard

Gammelgaard

Gl. Klausdalsbrovej 436
2730 Herlev

Tirs-søn 12-17

Gratis entré

Kontakt

+45 44525812

Heine Kjærgaard Klausen: All We Have is Now
9 mar 201931 mar 2019

Del

'Heine Kjærgaard Klausen: All We Have is Now'

Facebook