Morten G. Abel & Marie Engelsvold

29 mar 20194 maj 2019

Marie J. Engelsvold og Morten Gersager Abels værker kan noget helt specielt sammen fordi de er sanselige og livsglade samtidig med at de tematiserer den bundløse kompleksitet, der følger med det at være menneske i dag. Måderne de gør det på er vidt forskellige, og virkemidlerne spænder over det ekstremt konkrete til det sanselige, sammensatte og udefinerbare.

Spørgsmålet, ’hvad er det ?’ går ligesom igen på flere niveauer, og sætter tanker i gang om hvordan vi skaber mening – livsmening kan man måske sige – af det vi ser og oplever. Mennesker har tit lettere ved at forholde sig til ting, der er enten/eller, ligesom vi elsker at klassificere begreber i dikotomier. På denne udstilling ses der nærmere på det ’autentiske’ og det ’konstruerede’.

Om Morten Gersager Abel
Morten Gersager Abels sjove trompe d’eul versioner af hverdagsgenstande, som kasser, møbler og redskaber, der i vores bevidsthed har en høj symbolværdi af praktisk autencitet, er ting, der ligner, men ikke er. Gennem forestillingen om det faste, håndgribelige naturmateriale som et autentisk element i vores hverdag, henviser han til andre, og mere brogede niveauer i det moderne menneskeliv. Han forklarer: ’Moderne teknologi omgås i ligeså høj grad sandheden, som den afspejler den, og det kan være svært at navigere i. Skulpturerne kan ses som et forsøg på at skabe orden i kaos ved at symbolisere troværdighed, pålidelighed og autencitet. De peger tilbage til mennesket som skaber af egne livsvilkår – homo faber – og den basale, uprætentiøse materialisme, der rekonstruerer nogle grundværdier i en poststrukturel, foranderlig verden’.

Om Marie J. Engelsvold
Marie J. Engelsvold arbejder anderledes med det abstrakte, transparente udtryk, hvor sammensatte materialer med teksturer og overflader, der er limet eller syet sammen, skaber det man er fristet til at kalde ’små økosystemer’ i den komplekse og sammensatte virkelighed. Pointen med hendes værker er netop at udtrykke det, der er for komplekst til at udtrykke med ord, og man opfatter hurtigt at den cirkulære energi, der lever i hendes værker skal mærkes – ikke forstås -, og det er heri at temaet om autencitet opstår. Hendes excentriske, næsten elektriske, værker leder tankerne hen på at det autentiske liv netop er fuld af spontane og uventede elementer, der gør det dynamisk og foranderligt. Det fortænktes paradoks er, at det ofte ender med at stikke af og blive uautentisk – uelastisk. Som hun selv siger : “I want to free myself from the mental expectations and images, to be truly present with myself.”

Kilde: Galerie Pi