Indvielse af skulpturel videoinstallation i Kokkedal

Indvielse af skulpturel videoinstallation i Kokkedal

Eva Koch: Skålen og Perlen, 2018. Skulpturel videoinstallation. Foto: Anders Sune Berg

Kokkedal har fået blomster. Ved indvielsen af den stedsspecifikke installation Skålen og Perlen af Eva Koch kan publikum opleve Holmegårds Plads i fuldt flor, når valmuerne folder deres kronblade ud i byens rum.

Skålen og Perlen er en skulpturel videoinstallation bestående af to fysiske dele og en visuel dimension. En plads på 50 x 35 meter danner en fordybning i midten, skålen. En oval, hvid beholder, perlen, er monteret på taget af Plejecentret Egelunden. I aften- og nattetimerne projiceres valmuer fra perlen ned på pladsen, der forvandles til en smuk blomstereng.

I forbindelse med indvielsen vil der være taler af borgmester Thomas Lykke Pedersen, formand for Statens Kunstfonds Legatudvalg for Billedkunst Søren Taaning, udvalgsformand Ulla Hardy-Hansen, udvalgsformand Lars Simonsen og kunstner Eva Koch.

Kunstværket er skabt i forbindelse med en større klimatilpasning i Kokkedal og vil komme mange af byens borgere til gavn, da Holmegårds Plads ligger spændt ud mellem en skole, et plejecenter og et indkøbscenter.

Kilde: Eva Koch

Update:
Tusmørkevandring 21.februar kl 17 – 19 arrangeret af Råderum og Kokkedal på vej

Del artiklen

'Indvielse af skulpturel videoinstallation i Kokkedal'

Facebook