Det skal du se! uge 50

Det skal du se! uge 50

Roman Manikhin: Orange Haze, 2018. Olie på lærred. Fra udstillingen XMAS'18 på Galleri Christoffer Egelund

Galleri Christoffer Egelund
14 dec – 26 jan  XMAS’18
Traditionen tro præsenterer Galleri Christoffer Egelund den årlige vintergruppeudstilling XMAS’18. Her vil galleriets kunstnere vise deres værker side om side med særligt inviterede gæstekunstnere. XMAS’18 er en mulighed for at se, hvordan kunstscenen udvikler sig, og hvor den er på vej hen på dørtærsklen til 2019.
Fernisering fredag 14 dec kl 16-19

1 dec – 15 jan  Last Xmas at The Harbour
Billedkunstner Pernille Kapper Williams står bag en julekalender med 24 værker af danske samtidskunstnere, som både præsenteres virtuelt og fysisk. Hver dag frem til jul kan du finde et nyt kunstværk bag lågen på Instagram, og du kan også opleve dem i 3D i Kapper Williams’ private hjem på Fiskerhavnen i København efter aftale indtil den 15. januar 2019.

Regelbau 411
16 dec – 2 feb  Sus
De tre unge kunstnere Andreas Sahl Andersen, Falco Pols og Alex Andropoulus indtager kunsthallen Regelbau 411 med udstillingen Sus. Udstillingen er resultatet af en fælles, eksperimenterende proces i dialog med bunkerne og det omkringliggende landskabs æstetik, poesi og historie. I forbindelse med åbningen den 15. december kan man tage familien med til gløgg og æbleskiver.
Fernisering lørdag 15 dec kl 14

Del artiklen

'Det skal du se! uge 50'

Facebook