Symposium om teknologiens fremtidige rolle i kunsten

Symposium om teknologiens fremtidige rolle i kunsten

UKK afholder tre symposier under hovedtitlen Mourning Money. Pressefoto

Under hovedtitlen Mourning Money afholder UKK Unge Kunstnere og Kunstformidlere tre symposier med internationale kunstnere, forfattere og teoretikere, der vil diskutere værdisætning af kunst og kunstneres arbejde i forskellige sammenhænge.

Første symposium i rækken vil under titlen New Roles for the Artist diskutere og videreudvikle teknologiens fremtidige rolle inden for kunst, og hertil også hvordan teknologi i samspil med feminisme kan bruges til at gentænke kunstproduktion og kunstnerens rolle.

Til dette symposium, som kurator Lotte Løvholm er moderator på, præsenteres følgende internationale deltagere: kunstner Jesse Darling, kunsthistoriker Angela Dimitrakaki, kritiker Nora N. Khan og kunstner Patricia Reed.

New Roles for the Artist finder sted på Kunsthal Aarhus torsdag den 29. november kl. 12.30-18.30 og er gratis og åbent for alle.

Se mere på Facebook her

Læs mere om de tre symposier her

Kilde: UKK Unge Kunstnere og Kunstformidlere

UKK er en uafhængig, faglig forening, som ønsker at skabe bedre vilkår for samtidskunsten og dens udøvere.

UKK opstod i foråret 2002 som en direkte reaktion mod Kulturministeriets nedskæringer, der i særlig grad ramte den unge kunstscene.

Del artiklen

'Symposium om teknologiens fremtidige rolle i kunsten'

Facebook