Corner 2019
19 jan 201917 feb 2019

Anbefalet under Det skal du se! uge 3
Kunstnersammenslutningen Corner byder velkommen til en totaloplevelse af maleri, tegning, grafik, fotografi og skulptur på sin årligt tilbagevendende udstilling på Sophienholm.

Linda Bjørnskov: Sinnender Mann am Meer

Siden Corner i 1935-40 fusionerede med Høstudstillingen og i slutningen af trediverne optog de på det tidspunkt upåagtede, abstrakte kunstnere, Ejler Bille, Egill Jacobsen, Richard Mortensen og Hans Øllgaard og siden uden held indstillede Carl-Henning Pedersen og Asger Jorn til medlemsskab har Corner markeret sig som den hjemlige kunstnersammenslutning, der hylder tradition og fornyelse.

“Naturalismen højborg” er Corner blevet betegnet, og det passede godt tidligere. I dag synes rammen i højere grad og i bredeste forstand at være det figurative, ofte fortællende udtryk. Det afspejles i de seneste medlemskaber af Corner, og det viser sig i valget af gæster, der i år er Ivan Andersen, Jesper Aabille og Diana Velasco.

Vi ynder at tale om “foreningsDanmark”, men sammenslutningsbegrebet har i en lang årrække været under angreb. Opfattelsen af kunstinstitutionen har imidlertid flyttet sig, og i dag synes den gængse holdning at være, at hvis man ønsker at vise sine værker, kan man selvsagt ikke stille sig udenfor institutionen. Alle veje er åbne, præcis som indenfor kunsten.

Corner repræsenterer det koloristiske, sprudlende; det humoristiske og folkelige; det alvorlige og tunge. Hertil kommer et kollegialt fælleskab, åbenhed, plads til forskellighed og selvbestemmelse i forhold til udstilling og katalog. Den historiske ballast og placeringen på Sophienholm giver styrke. Der er overskud til kigge ud over landets grænser, og til at tiltrække udenlandske kræfter, og i år kan man se værker af bl.a. Celia Paul og Cathie Pilkington.

Sammenslutningen placerer sig således i centrum for en altid tiltrængt kulturel udveksling, og da det figurative, fortællende udtryk indtager en dominerende position på den aktuelle kunstscene, synes alle forudsætninger for en stadig styrkelse af Corner at være til stede. Som en understregning af disse forhold udstiller næsten alle sammenslutningens kunstnere i år.

Kilde: Sophienholm

 

Sophienholm Kunsthal

Nybrovej 401
2800 Kgs. Lyngby

Tirs-tors 11-20
Fre-søn 11-17

Parken er åben alle dage 7-20

Entre : 75 kr
Studerende / pensionister: 55 kr
Børn under 18 gratis

Der er gratis entré i parken

Kontakt

+45 45976500

Corner 2019
19 jan 201917 feb 2019

Del

'Corner 2019'

Facebook