Christine Overvad Hansen: Punch Bowl Portal
23 nov 201821 dec 2018

Anbefalet under Det skal du se! uge 47
Nysølv kan med sit meget høje indhold af nikkel, ligesom bly, trænge gennem huden og ved langvarig kontakt påvirke og forgifte menneskekroppen. I daglig omgang med metallerne, vil de langsomt ophobe sig i kroppen og resultere i en utilsigtet forgiftning. Punch Bowl Portal kredser om forgiftningen. Den forgiftning vores omgivelser, materialer såvel som mennesker, kan tilføre os. Ligesom i fortællingen om den romerske digter og filosof Lucretius (ca. 99-55 f.v.t.) og hans elskede Lucilia, som Christine Overvad Hansen subtilt har ladet sive ned i udstillingen. I begæret efter at forstærke Lucretius’ kærlighed til sig, gav hun ham en kærlighedseliksir – men hun fik ikke fremstillet den korrekt og Lucilias eliksir gjorde i stedet Lucretius vanvittig. Et vanvid, der drev ham til selvmord.

Christine Overvad Hansen: Longing, 2018. Foto: David Stjernholm

Hvert objekt i udstillingen rummer på sin vis fortællingen om en forgiftet krop og om utilsigtede møder mellem kroppe og metallernes anderledes liv. For som en maske, kan metaller også tage bolig i vores krop og blive en del af vores organisme – blive del af et større kredsløb af celleformationer, gendannelser og udvekslinger med andre materialer som vi konstant eksisterer i. Punch Bowl Portal udfolder en materialeundersøgende fortælling, der strækker sig fra relationelle udvekslinger mellem kroppe og objekter til at dvæle ved forgiftede relationer og det utilsigtede onde vi kan tilføre hinanden.

Krop og skulptur såvel som materialer og performativ gestik smelter ofte sammen i Christine Overvad Hansens praksis. Her udviskes grænsen for hvor skulpturen starter og hvor en krop tager dens plads. Christine Overvad Hansens værker er i stedet opfyldt af et sensibelt nærvær og kropsligt engagement.

Kilde:  Gether Contemporary

Gether Contemporary

Flæsketorvet 77-79
1711 København V

Ons-fre 11 - 17
Lør 11 - 15

Gratis entré

Kontakt

+45 2846 7777

Christine Overvad Hansen: Punch Bowl Portal
23 nov 201821 dec 2018

Del

'Christine Overvad Hansen: Punch Bowl Portal'

Facebook