Femte udgave af Photobook Week Aarhus skydes i gang

Femte udgave af Photobook Week Aarhus skydes i gang

Den aarhusianske fotobogsfestival Photobook Week Aarhus kan i år fejre femårs jubilæum. Pressefoto

For femte år i træk afholdes Photobook Week Aarhus, der med et spækket program hylder fotobogen. Festivalen finder sted fra den 4.-7. oktober på Arkitektskolen i Aarhus, Galleri Image, Verpan Design Store, ARoS og Dokk1.

Photobook Week Aarhus er en fotobogsfestival, der formidler fotobogen i et aktuelt og historisk perspektiv til både den brede offentlighed og til dem, der arbejder professionelt med fotobogen og fotografiet.

I år er der lavet et helt særligt jubilæumsprogram, hvor man bl.a. kan opleve foredrag med internationalt anerkendte fotografer og kunstnere, paneldebatter, workshops, udstillinger, bogsaloner, et internationalt bogmarked og som et nyt tiltag vil der på Dokk1 være en Dummy Award Ceremony, hvor tre internationale finalister vil præsentere deres fotobogsdummies til en jury, hvorefter vinderen vil blive udtrukket.

Under årets tema The Virtual and the Physical vil festivalen fokusere på den digitale udvikling i samfundet og dennes betydning for fotobogen. Med udgangspunkt i digitaliseringen af fotografiet, belyses begreber såsom virtual reality og hyperrealitet ved at se på deres kulturelle modbilleder og derigennem diskutere fotobogens fremtid i en digitaliseret verden.

Festivalen præsenterer blandt mange andre:

Daria Tuminas fra UNSEEN, bogspecialist Thomas Wiegand, fotokritiker Gerry Badger, Evita Goze fra Self Publish Riga, den amerikanske fotobogsekspert David Solo, Gintaras Česonis og Viktorija Mašanauskaitė fra Kaunas Photography Gallery og fotograf Harvey Benge.

Læs mere om Photobook Week Aarhus og dette års program her

Kilde: Photobook Week Aarhus

Del artiklen

'Femte udgave af Photobook Week Aarhus skydes i gang'

Facebook