Lækre nordiske fristelser

Spor i landskabet
Man siger, at landskabsbilledet har afspejlet menneskets natursyn og selvforståelse op gennem historien.

Caspar David Fridrichs landskabsmaleri Wanderer über den Nebelmeer blev symptomatisk på oplysningstiden og det moderne gennembrud. Vandreren der spejder udover landskabet, hvor det uendelige perspektiv ligger for hans fødder.

Er vi blevet mere distancerede i forhold til naturen og kan man overhovedet tale om den rene uberørte natur, hvor romantikeren i al sin sjælefred søgte hen? Per Bak Jensen giver ikke svaret.

Han forsøger ikke at smide brænde på romantikkens bål, men registrerer blot naturen, som han ser den på helt tæt hold, når mennesket har forladt scenen. Tilbage står billedet indhyllet i en dyb stilhed. Per Bak Jensen registrerer menneskets kulturelle spor i Nordens golde landskaber og forbliver en spejder i zonen mellem en bearbejdet og uberørt natur.

Ubestemmelighedszonen
I anledning af Bak Jensens 60 års fødselsdag læste Morten Søndergård op af sin digtsamling Ubestemmelighedszonen, som er dedikeret til Per Baks billeder. Titlen opsummerer meget godt kunstnerens ukuelige interesse for tidsløse detaljer i forskellige randområder, der ligger i overgangslandskaber.

I sin nyeste fotoserie Hjemfalden, registrerer Bak Jensen udsnit af naturen som små laboratorieoptagelser, imens løv og tidsler kæmper en heftig kamp. En udefrakommende tingest som en hvid bold eller en metalstang bryder kontrasten og vækker én fra døsen. Der har været nogen her og man kan kun gisne om hvem.

Taler fotografiet sandt?
Fotografiet som sandhedsvidne har flere gange været diskuteret i kunsthistoriske sammehænge. Er fotografiet et udsnit af virkeligheden, når man sætter tiden på standby?

Roland Barthes beskriver i Det lyse kammer, hvordan fotografiet er karakteristisk, fordi det forudsætter et "haven-været-der".

De nye digitaliseringsformer udfordrer i den grad dette billedets "haven været der", men i Per Baks fotografier, fornemmer man en virkelighed som ikke lader sig reproducere. Også selvom det kun er i tanken.

Æstetiske høballer
De små firkantede høballer, vi normalt skimter fra togruden, er i værket Høst fra 2008 ikke længere små gule prikker på en mark men monumentale former dækket af stramt lag gennemsigtigt plastfolie. Et sted har plastfoliet løsnet sig og flagrer i vinden, hvilket bryder den stringente komposition.

Med et kompositorisk greb har Bak Jensen skabt en tunnel ind i landbruget. Forestillingen om landskabsbilledet som en udkonkurreret genre forskyder sig, da Høst også tangerer til de idealiserede billeder man finder i livstils- og madmagasiner, som sælger varen godt. På den måde skaber Per Bak Jensen en aktualitet i sit billedsprog som også griber ind i det moderne hverdagsliv.

Appetitvækker
Hvis man skulle beskrive Bak Jensens billeder, kan man meget passende bruge madmetaforen, her taget fra det ypperligste indenfor skandinavisk kogekunst, Restaurant Nomas hjemmeside:

"Vi ryger, salter, sylter, tørrer, steger, bager på basaltsten og laver vores egne eddiker, blander vores egne brændevine med mere. Men vi bruger naturligvis også de allermest moderne køkkenværktøjer og teknikker, fordi vi er ligeså kritiske overfor madens teksturer, som man er på internationale toprestauranter."

Ligeledes er Per Bak Jensens billeder den rene råvare skåret helt ind til benet, nok bearbejdet med de fineste teknikker, men ikke mere end at værkernes råstof træder frem for beskueren og står tilbage som værker der taler rigeligt for sig selv.