Jens Kristian Kjærgaard og Inge-Marie Fruelund
8 sep 201821 nov 2018

Inge-Marie Fruelund inspireres af naturens levende væsner, især insekter giver liv til hendes keramiske værker i form, farve og mønstre. Men også fugle og dyr udtrykkes som håndtag eller dekoration på skåle eller som selvstændige små skulpturer. Inge-Marie Fruelund er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi 1969-1974. Hun er bosiddende nær Vesløs i Han Herred.

Keramik af Inge-Marie Fruelund. Pressefoto

Jens Kristian Kjærgaard beskriver sit forhold til naturen og fotografiet således: “Det var først og fremmest på fødeøen Mors, at interessen for naturen blev grundlagt helt tilbage i 10-12 års alderen. En passion, der har fulgt mig lige siden, og hvor kikkerten altid har været inden for rækkevidde. Notater og optællinger var og er stadig en del af min passion. Uden den nøjagtige viden er det svært at forholde sig til områdernes variation og forskelligheder. Et område, som ikke ser ud af noget, kan være et rent unikum, når man kigger efter. Efterhånden voksede interessen for at kunne videregive min viden i billedsprog, og kikkerten fik selskab af kamera og objektiver. Ofte rummer et billede mere end det fortællende ord. Samtidig gav det nogle gode personlige udfordringer at skabe det perfekte billede eller i hvert fald det næsten perfekte. Det bedste billede mangler jo stadig, og det gør det altid. Jeg går både efter det dokumentariske og det kunstneriske foto, som jeg synes går hånd i hånd, men aldrig det manipulerede foto. I virkeligheden er jeg mest opstemt over de billeder, der indeholder et kunstnerisk indtryk. Johannes Larsen kunne gengive fugleflokkene med pensel, Krøyer kunne gengive landskaberne, så man synes at være der selv. Jeg er taknemmelig og beæret over at få tilbudt at udstille i Morsø Kunstforenings fornemme lokaler på Holmen og håber at kunne leve op til forventningerne, selv om det ikke kommer på højde med Larsen og Krøyer.”

Kilde: Morsø Kunstforening

Morsø Kunstforening

Holmen 7C
7900 Nykøbing Mors

tirsdag-søndag kl. 13-17

Entré til udstillinger
Under uddannelse: gratis entré

Jens Kristian Kjærgaard og Inge-Marie Fruelund
8 sep 201821 nov 2018

Del

'Jens Kristian Kjærgaard og Inge-Marie Fruelund'

Facebook