L – Guirlanden 1968-2018
7 sep 201814 dec 2018

Kunstnersammenslutningen GUIRLANDEN fejrer 50 års jubilæum med udstillingen L på Antikmuseet, Aarhus Universitet. Med det latinske bogstav L for 50, trækkes tråde både til antikken og mellem Guirlanden og Antikmuseet.

Pressefoto

Antikmuseets samling af originale fund og gipsafstøbninger er det fælles udgangspunkt, og ambitionen har været at aktualisere den antikke arv, der præger vores kultur i en grad – og på måder og områder – vi ofte ikke er bevidste om.

Med deres individuelle tilgang og valg af materiale har kunstnerne gentænkt og bearbejdet indtryk fra museet og skabt nye værker. Mangfoldighed og kunstnerisk frihed er omdrejningspunkter for kunstnersammenslutningen Guirlanden, og det kommer også til udtryk i deres jubilæumsudstilling. Former, materialer og farver spænder vidt fra skulpturer og foto over installationer til tegning og lyskunst. Det er en udstilling, som både fysisk og indholdsmæssigt går i dialog med museets samlinger. Værkerne breder sig over hele Antikmuseet og blander sig med de faste samlinger. Dialogen foregår dermed både i værkerne og i placeringen af dem på museet.

Kilde: Antikmuseet

Antikmuseet

Victor Albecks Vej 3
Bygn. 1414, Aarhus Universitet
8000 Aarhus C

Søndag - torsdag kl. 12-16

Gratis entré

Kontakt

+45 87 16 11 06

Del

'L – Guirlanden 1968-2018'

Facebook