Istanbul i front på samtidskunstscenen

Biennale

11. Uluslararası İstanbul Bienalis

12 sep 2009 8 nov 2009

Istanbul i front på samtidskunstscenen

Kuratorgruppen WHW præsenterer biennalen med en performance. Pressefoto IKSV

Den 11. biennale i Istanbul står for døren i en by, hvor den internationale samtidskunst for alvor har fået albuerum siden 2004.

Samtidskunst er IN i Istanbul.

Her har den fået optimale vækstbetingelser med en ambitiøs biennale og rigeligt med udstillingsmuligheder.

Det ene kunstmuseum efter det andet
Siden 2004 er der blevet bygget flere super moderne gallerier/museer viet til samtidskunsten. De top moderne bygninger står side om side med den ældgamle bys utallige moskeer.

Først kom Elgiz Museum of Contemporary Art og så fulgte Istanbul Modern og Pera Museum.

Istanbuel er kontrasternes by. Vesten møder Østen, Islam møder Kristendommen. Og det er åbenbart et klima samtidskunsten trives i.

Biennale i Istanbul
Siden Istanbuls første biennale blev afholdt 1987 har eventen udviklet sig til at være en sværvægter mellem biennalerne.

Biennalen er fokuseret omkring et tema, der forholder sig til, hvad der internationalt rører sig inden for samtidskunsten lige nu.

Det handler altså mere om internationale strømninger end kunstnernes nationale tilhørsforhold i modsætning til eksempelvis Venedigbiennalen.

Årets biennale
I år bliver Biennalen afholdt fra 12. september til 8. november – og for tiden er der gang i en masse diskussioner, artist talks og foredrag som optakt til biennalen.

Temaet er intet mindre end titlen på en sang af Bertolt Brecht fra 1928: Denn wovon lebt der Mensch? Eller oversat til dansk: Hvad holder mennesket i live?

Brecht på biennalen
Med det rummelige, ambitiøse og teoritunge emne er der lagt op til debat om politik, kunst og verdenssituationen med udgangspunkt i den maxistiske, utopielskende Brecht. Du kan læse meget mere om temaet inde på 11. Uluslararası İstanbul Bienalis hjemmeside.

Kuratorerne på biennealen er den croatiske gruppe WHW (What, How & for Whom), der består af Ivet Ćurlin, Ana Dević, Nataša Ilić og Sabina Sabolović.

Tidligere biennaler:
1987 "Contemporary Art in Traditional Spaces". General Coordinator: Beral Madra
1989 "Contemporary Art in Traditional Spaces". General Coordinator: Beral Madra
1992 "Production of Cultural Difference". Director: Vasıf Kortun
1995 "Orient-ation - The Image of Art in a Paradoxical World". Curator: René Block
1997 "On Life, Beauty, Translations and Other Difficulties". Curator: Rosa Martinez
1999 "The Passion and the Wave". Curator: Paolo Colombo
2001 "Egofugal - Fugue from Ego for the Next Emergence". Curator: Yuko Hasegawa
2003 "Poetic Justice". Curator: Dan Cameron
2005 "İstanbul". Curators: Charles Esche and Vasıf Kortun
2007 "Not Only Possible, But Also Necessary: Optimism in the Age of Global War". Curator: Hou Hanru

Biennale

11. Uluslararası İstanbul Bienalis

12 sep 2009 8 nov 2009

Del artiklen

'Istanbul i front på samtidskunstscenen'

Facebook