Zachary Armstrong: Copenhagen
25 aug 201820 okt 2018

Soloudstilling af Zachary Armstrong giver sjælden mulighed for at dykke ned i kunstnerens omfattende oeuvre og udforsker de tilbagevendende ogforanderlige materialer og motiver i hans praksis.

Zachary Armstrong. Pressefoto

Sabsay er glade for at kunne annoncere åbningen af Copenhagen af den Ohio-baserede kunstner, Zachary Armstrong. Den længe ventede soloudstilling omfatter collage, maleri, samt masker og vaser i keramik, og demonstrerer det brede spænd af medier i kunstnerens praksis. Armstrong er kendt for at bruge utallige timer i sit atelier og bygger alle sine kanvasser og rammer selv – en praktisk orienteret tilgang til skabelsen af værker, der kan betragtes som ganske enestående i samtidskunstnerisk praksis. Med deres tykke og klumpede overflader i enkaustik og oliemaling opnår hans værker en spontanitet og enkelthed, som den, der tilhører et barns eller en kunstner som Jean Dubuffets værker. De udstillede værker viser, hvordan kunstneren på energiske vis gentager de samme motiver igen og igen til et helt vokabularium af billeder, som tilsammen skaber et naivt tegneserieunivers. ”Jeg ser alle mine værker som studier i den forstand, at et værk altid leder til det næste. For eksempel blev fiskemotivet til ud af en serie med ansigter, som jeg lavede på et tidspunkt. Når man arbejder med de samme billeder i lang tid, opstår forandringen i selve processen. Ansigterne udmattede mig og jeg blev revet med af fiskene i stedet,” siger kunstneren.

Denne arbejdsomme og procesorienterede tilgang kommer til udtryk i det intime rum, som Armstrong har opbygget i gallerirummet, hvor et bredt udvalg af hans værker er placeret på en hylde. Nøje udvalgte og side om side på hylden tillægges hver genstand en særlig betydning, som afspejler en løbende fortælling i Armstrongs praksis: ”Efter at have lavet udstillinger i årevis, har jeg gerne villet lave netop denne udstilling i et stykke tid. Hylden er som en piedestal, der hæver genstande og minder over det banale. Den viser en sammensætning af alle de værker, jeg har lavet indtil nu og binder dem sammen i en form for fortælling,” siger Armstrong.

Kilde: Sabsay

SABSAY

Store Strandstræde 19
1255 København K

Tir-fre 12-18
Lør 11-15

Gratis entré

Zachary Armstrong: Copenhagen
25 aug 201820 okt 2018

Del

'Zachary Armstrong: Copenhagen'

Facebook