Fotografiske erindringsfremkaldelser

Billedserie

Udstilling

This is how I remember, now

9 maj 2009

Jim Dine

Det Nationale Fotomuseum
Se kort og tider

Fotografiske erindringsfremkaldelser

Orange Pupils, 2006 © Jim Dine; Copy-Dan Billedkunst, København 2009. (udsnit)

Vi har dem i pungen, i rammer på reolen, i albummet og på opslagstavlen. Det er fotografiets evne til at gøre fortiden intenst nærværende, som den amerikanske samtidskunstner Jim Dine stiller skarpt på i sine nye værker.

Fra pop til personlige portrætter
Udstillingen This is how I remember, now peger på én gang tilbage og frem i tid. Jim Dine var en af pionererne tilbage i 1960’ernes Pop Art bevægelse, idet han var blandt de første til at inkludere banale hverdagsgenstande i sine værker og til at referere til massemediernes ikonografi.

I de følgende årtier etablerede Dine sig på den internationale kunstscene i kraft af sine skulpturer, malerier og grafiske arbejder.
Men det var først i 1990’erne, at han begyndte at arbejde konsekvent med fotografiet: Et projekt, der nu har resulteret i en større soloudstilling på Det Nationale Fotomuseum.

Dine benytter fotografiet til at skildre sine personlige erfaringer.
Det sker ikke kun gennem selvportrætter og portrætter af hans partner, gamle venner, kunstnerkollegaer og familiemedlemmer.

Også gennem de objekter, der til daglig omgiver ham – som for eksempel bøger, malerbøtter og skulpturer i tilblivelse – søger Dine at indkredse sine personlige erindringer.

Lilies and Boys, 2006 © Jim Dine; Copy-Dan Billedkunst, København 2009.
Lilies and Boys, 2006 © Jim Dine; Copy-Dan Billedkunst, København 2009.

Så fjern, så nær
This is how I remember, now præsenterer en række komplekse værker, der levendegør den personlige historie, og som gør fortiden nærværende i kraft af deres sanselige stoflighed og uventede motivsammenstillinger.

Et markant eksempel på Dines montagestrategi er værket Bob Slants Downhill, der er skabt til minde om kunstnerens afdøde ven Robert Creeley.
Værket består af to forstørrede fotografier, der er sammenmonteret for at give beskueren indtryk af, at kunstneren og vennen Bob er fordybet i samtale men alligevel adskilt af en turkisgrøn diagonal og en løvfarvet bladformation i billedets øverste venstre hjørne.

I Jane Street Roof har Dine komponeret motivet således, at de to venners hænder befinder sig i samme billedplan. Men også her iscenesætter Dine samtidig en afstand, i dette tilfælde gennem brugen af varierende dybdeskarpheder.
Bob Slants Downhill og Jane Street Roof er eksempler på sådanne erindringsbilleder, der pirrer nysgerrigheden, og som – gennem anvendelsen af forskellige motiviske og formelle greb – udfordrer os som beskuere.

Orange Pupils, 2006 © Jim Dine; Copy-Dan Billedkunst, København 2009.
Orange Pupils, 2006 © Jim Dine; Copy-Dan Billedkunst, København 2009.
Historien – nu
Fotografiet bliver betragtet som en billedtype, der fastfryser fortiden.
Det fungerer som et historisk vidne, der i kraft af sin mekanisk frembragte gengivelse af virkeligheden virker som en mere præcis og troværdig repræsentationsform end eksempelvis maleriet.

Men samtidig er fotografiet på paradoksal vis med til at nægte os et sammenhængende forløb i historien.
I fotografiet bliver fortiden brudt op i enkeltstående, usammenhængende momenter.

Fotografiets øjeblikke
Historien får med andre ord karakter af isolerede øjeblikke, der åbner sig for fortolkning og erkendelse hos beskueren.
Det gælder for fotografiet i al almindelighed, og for Dines erindringsbilleder i særdeleshed.

I Dines fotografier fremstår den personlige erindring som et uoverskueligt sammenkog af alle de billeder, der omgiver ham.
I størsteparten af fotografierne sammenmonterer han alle mulige former for allerede eksisterende genstande og visuelt materiale, blandt andet billeder fra kunsthistoriske referencer, fundne objekter af surreel art, men også fotografier af både privat og masseproduceret karakter.

Disappearing Before Gerhard and Susanne, 2004 © Jim Dine; Copy-Dan Billedkunst, København 2009.
Disappearing Before Gerhard and Susanne, 2004 © Jim Dine; Copy-Dan Billedkunst, København 2009.

Øjeblikkets flygtighed
Dine arbejder ikke dokumentarisk. Han gengiver ikke virkeligheden på objektiv vis, men forsøger i stedet at stille skarpt på den tvetydighed og flygtighed, der kendetegner det fotografiske øjebliksbillede.

Dette greb bliver slået fast, så snart man bevæger sig ind på udstillingen.
Et af de første fotografier, som møder én, er selvportrættet Disappearing before Gerhard and Susanne, hvor anvendelsen af lang eksponeringstid får Dine til at se ud, som om han er i færd med fuldstændig at forsvinde for øjnene af os.

Det er med andre ord fotografiets evne til på én gang at fastfryse fortiden i et evigt øjebliksbillede og at pege på denne fastfrysning som et forførende illusionsnummer, som Dine sætter fokus på i sin fotografiske praksis.

Fotografiets magi
Det er den magiske side af fotografiet, som Dines fotografier kredser om.
Fotografierne vækker en længsel i beskueren; en længsel forbundet med den erindrede fortid, som man ikke havde erkendt, før et eller andet udløste den erindring; en længsel som kan minde om dén, smagen af Madeleinekagen dyppet i lindethe udløser hos fortælleren i Marcel Prousts På sporet af den tabte tid.

Dine skildrer ofte en række tableauer, hvor noget – en betydning, en forståelse – bryder frem fra en tilfældig detalje fjernet fra sin oprindelige sammenhæng.
I sine fotografier iscenesætter Dine blikkets vandring gennem montagens komplicerede sammenhænge.

Erindringens kringelkroge
Ligesom de enkelte fotografier udgør hele udstillingen en kalejdoskopisk sammenstilling. Uden kronologi eller traditionelt fremadskridende forløb bliver det op til beskueren at etablere korrespondancer og krydsreferencer mellem de udstillede værker.

This is how I remember, now peger på, at man aldrig kan fortælle historien som den egentlig var, men at man i stedet kan skabe en sammenstilling, en montage, af løsrevne billeder, fragmenter og fortidserindringer.

Udstillingen skildrer altså ikke selve fortiden.
Til gengæld tilbyder den os et fascinerende og kritisk reflekterende indblik i erindringsprocessens kringlede veje og vildveje.

Billedserie

Udstilling

This is how I remember, now

9 maj 2009

Jim Dine

Det Nationale Fotomuseum
Se kort og tider

Del artiklen

'Fotografiske erindringsfremkaldelser'

Facebook