Grete Jensen: Fynbomalernes ukendte keramiker
23 jun 201825 nov 2018

Mange kender Sybergkeramik men de færreste kender Hans og Grete keramik, forlægget til Sybergkeramikken. Det vil Johannes Larsen Museet nu råde bod på.

Grete Jensen: Fad med stribet kat. Pressefoto

Udstillingen er en fortælling om Grete Jensen (1906-1935), ophavskvinde til og kunstnerisk leder af det firma, der fra 1928 gik under navnet Hans og Grete Keramik, idet Grete sluttede sig sammen med sin fætter Hans Syberg i etableringen af firmaet. Grete stod dels for keramikkens lette dekorative streg, men også for keramikkens formgivning. En æstetisk helhed som blev overtaget af firmaet Syberg Keramik efter Gretes alt for tidlige død i 1935 som 29-årig.

Syberg keramikken er i dag en eftertragtet og populær vare på antikmarkedet, men kun få ved, at det var Grete Jensen, der skabte den helt særlige æstetik, som i dag er keramikkens varemærke. Hun voksede op i et kunstnermiljø som datter af maleren Peter Hansen. Hendes faster var Anna Syberg, Hans og Lars Syberg var hendes fætre, og Grete blev selv moster til en del af Johannes Larsens børnebørn, heriblandt Alhed Maria Larsen som har skrevet udstillingens publikation om Grete Jensen. Grete nåede aldrig at få den anerkendelse og den plads i lyset som hun fortjente, og det ønsker denne udstilling at råde bod på.

Hun blev uddannet i 1928 fra Kunstindustrimuseets Keramiske Malerskole, den såkaldte ” Lerkælder”, og hun var bl.a. inspireret af tidligere tiders keramiktraditioner som Majolica og Kellinghusen, som hun i 1920’erne oversatte til sin egen tidløse lette og legende streg med blomster, fugle og katte samt eksotiske dyr og menneskefigurer. I farveholdning og lethed lå et slægtskab med de kvindelige kunstnere i hendes familie, bl.a. Anna Syberg. Igennem de mange efterladte keramiske værker og skitser, udlånt af Gretes familie, fortælles historien om hendes vej og virke.

Kilde: Johannes Larsen Museet

Johannes Larsen Museet

Møllebakken 14
5300 Kerteminde

Tirs-søn 10-16

Gratis adgang til Kaffehuset, entré til det øvrige museum.

Under 18 år: Gratis entré

Kontakt

+45 65323727

Grete Jensen: Fynbomalernes ukendte keramiker
23 jun 201825 nov 2018

Del

'Grete Jensen: Fynbomalernes ukendte keramiker'

Facebook