Store Robert del af Sculpture by the Sea

Udstilling

Sculptures by the Sea

5 jun 2009 28 jun 2009

Store Robert del af Sculpture by the Sea

Store Robert, som den ville have taget sig ud ved Trekroner. Fotomanipulation: Cowi A/S

Den meget omdiskuterede skulptur af Robert Jakobsen, som skulle have været rejst ud for Trekoner ved hovedstaden, kommer nu til ære og værdighed i smilets by.

Århus Kommune har på et byrådsmøde i sidste uge besluttet, at skulpturen skal rejses ved Tangkrogen i forbindelse med det omfattende skulpturprojekt Sculpture by the Sea.

Århusianerne vil kunne nyde Robert hver sommer
Kommunen har allerede indgået en aftale, som er formidlet af gallerist Charlotte Fogh, der skal sikre, at Store Robert bliver et varigt og permanent minde fra sommerens internationale kunstbegivenhed i Århus.

Et royalt samarbejde
Selskabet til Skabelse af Store Robert med erhvervsmanden Frank Johansen i spidsen, som oprindeligt ville skænke Store Robert til København, kom sidste år i kontakt med kongehuset.

Det skete efter at projektet var blevet afvist i hovedstaden.

Det er HKH Kronprins Frederik og HKH Kronprinsesse Mary, der oprindeligt har foreslået, at Sculpture by the Sea skulle komme til Århus.

“Derfor var der nu en oplagt mulighed for at finde en ny placering til Store Robert", udtalte Frank Johansen, da nyheden om Store Roberts oprejsning i Århus kom frem.

Samspil mellem store Henrik og Store Robert
Århusarrangementets samarbejde med kongehuset har nu ikke alene sikret Robert Jakobsens skulptur.

Århusianerne får også mulighed for at se et af medlemmerne af kongehusets kreative udfoldelser med Sculpture by the Sea.
Det sker med opførslen af Prins Henriks mere end to meter høje Torso.

”Prinsgemalen har generøst givet skulpturprojektet muligheden for at vise hans netop færdigstøbte bronzeskulptur. På vegne af Sculpture by the Sea har borgmester Nicolai Wammen varmt takket ja til tilbuddet”, fortæller direktør Jens Erik Sørensen fra ARoS.

Kyststrækningen fra Tangkrogen til Ballehage vil blive omdannet til en udendørs kunstevent i stort format, når Sculpture by the Sea fra 5. til 28. juni for første gang nogensinde forlader Australien.

ARoS står i samarbejde med Århus Kommune/Dialog 09, Kulturhus Århus og Børnekulturhuset bag sommerens folkelige kunstevent.

Næsten 60 unikke skulpturer i forskellige former, størrelser og materialer vil blive opstillet på den tre kilometer lange strækning fra Tangkrogen til Ballehage og tilbage gennem Marselisborg Skoven til Varna. Skulpturerne er udvalgt af en jury med to danske og to australske medlemmer.

Charlotte Fogh Contemporary står for salg under Sculpture by the Sea.

Udstilling

Sculptures by the Sea

5 jun 2009 28 jun 2009

Del artiklen

'Store Robert del af Sculpture by the Sea'

Facebook