KS18
16 jun 20181 aug 2018

Hovedvægten ligger på samtidskunstens frontlinje. Den stramme linje, der blev anlagt til censureringen i 2017 fortsætter i år, hvor kun 5,3 % procent af værkerne er antaget.

Lørdag den 16. juni kl. 14.00 slås dørene op til KS 18, nummer 46 i rækken af censurerede udstillinger i Tistrup. Det bliver med en moderne og minimalistisk udstilling, som kommer til at præge Janus Bygningen, med værker, der nok vil udfordre publikums opfattelse af kunstbegrebet. Flere af værkerne må siges at være med helt i fronten. I år havde over 300 håbefulde personer fra hele Danmark indsendt 1516 værker til censureringen. Mange krydsede fingre for, at netop deres værker slap igennem den skrappe censurkomite, men kun 5,3% blev antaget. De antagne kunstnere kunne glæde sig over, at deres værker kom med og medfører point til Billedkunstnernes Forbund, blev de øvrige 95% af værkerne sendt retur til de øvrige indsendere. I alt er der antaget 81 værker af 36 kunstnere.

Karen Exner: Relationer

De sidste par år har der været en tilbagegang i antallet af kunstnere, der indsender deres værker. Derfor besluttede kunstnerne sammen med bestyrelsen at lægge mere fokus på digital censurering, hvor kunstnerne indsender fotos af deres værker og herudfra foregår censureringen. Det har den fordel, at kunstnerne ikke behøver at fremsende værkerne fysisk, hvilket ofte er svært og meget dyrt. Denne ændring bar frugt. Antallet af fremsendte værker steg markant i år, så årets censorer kom på arbejde med at censurere og kuratere udstillingen. Ligeledes fravalgte kunstnerne sidste år, at KS fremover skulle være kategoriinddelt. Det har betydet at nye typer kunstnere er blandt indsenderne i år. Bl.a. er lydkunst blevet indleveret til censureringen, hvilket er noget helt nyt.

Udstillingen kan i dag betragtes som et kulturelt fyrtårn i Vestjylland og Varde Kommune og formår at tiltrække kunstnere fra hele Skandinavien, Tyskland og Spanien og England. Censorerne er anerkendte kunstnere, som vælges af tidligere deltagere på KS. Værkerne blev i år vurderet af: kunstner Thomas Andersson, keramiker Mette Maya Gregersen, kunstmaler Lars Tygesen, skulptør Mariane Lyngsø og Susanne Schmidt-Nielsen. Kurateringen og ophængningen er foretaget i et frugtbart samarbejde mellem Mette Maya Gregersen og Mariane Lyngsø.

Kilde: JANUS – Vestjyllands Kunstmuseum

JANUS – Vestjyllands Kunstmuseum

Lærkevej 25
6862 Tistrup

tirs-søn 13-16

Entré til udstillinger
Under 18 år: Gratis entré

Kontakt

+45 75299825

KS18
16 jun 20181 aug 2018

Del

'KS18'

Facebook