Film i farten

Filmfestival

60seconds

23 mar 2009 28 mar 2009

Film i farten

Film skal ses i... Metroen??? Pressefoto 60seconds

Ulta-kortfilmsfestivalen 60seconds vises blandt andet i Københavns Metro. Festivalen er samtidig en konkurrence, hvor både en jury og publikum udpeger en vinder.

At få publikum til at opleve film i et utraditionelt rum giver nye kunstneriske muligheder for filmskaberne. Filmene når ud til et meget stort publikum og et publikum, der måske ikke forventer pludselig at støde ind i et kunstnerisk produkt.

…som for eksempel på vej til arbejde. På metrostationernes skærme, der normalt bruges til reklamer, vises juryens udvalgte film frem til lørdag den 28. marts. Og som navnet på denne filmfestival så direkte antyder, er alle deltagende film af ét eneste minuts varighed – og uden lyd. Så man kan sagtens nå at få det fulde udbytte af filmene, mens man venter på næste tog.

To priser
De 10 vinderfilm, der vises i Metroen, er udpeget af juryen, der består af filmanmelder Mikkel Munch-Fals, instruktør Max Kestner og kunstnertroien Ingen Frygt. Juryen udpeger desuden en prisvindende film.

Men også publikum kan være med til at stemme på deres favorit. En ‘pulje’ på 26 film kan ses på festivalens hjemmeside, hvor man samtidig kan afgive sin stemme.

Prisvinderne afsløres ved et afsluttende arrangement lørdag den 28. marts på en af metrostationerne. Juryens pris er på 10.000 kr., og publikumsprisen udgøres af 5.000 kr.

60seconds blev også afholdt i 2006, og vinderfilmene fra dengang kan også ses på hjemmesiden. Link til 60seconds.

Filmfestival

60seconds

23 mar 2009 28 mar 2009

Del artiklen

'Film i farten'

Facebook