Det Fynske Kunstakademis 3. års-udstilling 2018
27 apr 201812 maj 2018

Anbefalet under Det skal du se! uge 17
3 års-udstillingen på Det Fynske Kunstakademi er en årligt tilbagevendende gruppeudstilling, der markerer afslutningen på de studerendes grunduddannelse og dermed tre års kunstnerisk arbejde. I år afslutter ti studerende grunduddannelsen, hvilket fejres med nye værker produceret specifikt til denne lejlighed. Udstillingen kan ses i forhallen til Kunsthal ULYS på Odense Havn. Den er et billede på en årgang, en generation og skabte venskaber. Men også en præsentation af ti individuelle værker, der afspejler den enkelte kunstners praksis og aktuelle fokus.

Pressefoto

Kendetegnet for denne årgang er bl.a. interesser i krop og materialitetsforståelse, det stedsspecifikke, korrespondance og skift mellem digitale og analoge metoder. Dette afspejles f.eks. i arbejdet med udstillingens pressemateriale, der både fungerer som en fælles formuleret invitation til udstillingen såvel som et værk af en af de medvirkende kunstnere. Dette ses også tydeligt i de enkelte værker, som på hver deres måde demonstrerer det kollektive aspekt af kunstpraksissen, men som også fremstår som gennemarbejdede selvstændige udtryk.

Som et fælles omdrejningspunkt kredser mange af værkerne omkring landskabet; det være sig det fysiske landskab og landskabet som motiv, det mentale eller fænomenologiske landskab og det politiske landskab. Det er således et fælles ønske at vise et mangfoldigt landskab på tværs af nationaliteter, medier og forskelligheder med en udstilling, der ser fremad og åbner sig udad.

De enkelte kunstnere gør brug af medier som video, tegning, foto, skulptur og installation.

Kunstnerne på udstillingen er:
Selina Rom Andersen, Unnur Björnsdóttir, Ditte Marie Frost Clausen, Rune Viggo Jørgensen, Sara Arenfeldt Kragh, Morten Larsen, Mette Rasmussen, Emil Skamstrup, Marie Vedel, Elina Bergmark Wiberg.

Program for åbningsaftenen:
Kl. 17.00 Udstillingen åbner
Kl. 17.30 Taler ved billedkunstner Merete Vyff Slyngborg og studerende Mette Rasmussen
Kl. 18.00 Performance af Selina Rom Andersen og Marie Vedel
Kl. 19.30 Performance af Sara Arenfeldt Kragh

Kilde: Det Fynske Kunstakademi

Kunsthal ULYS

Gl. Havnekaj 25
5000 Odense

torsdag- søndag 12-16

Del

'Det Fynske Kunstakademis 3. års-udstilling 2018'

Facebook