Hannah Anbert: Slower and Cheaper

16 jun 20185 aug 2018

Anbefalet under Det skal du se! uge 24
Det latinske olympiske valgsprog Citius, Altius, Fortius (”Hurtigere, højere, stærkere”) kunne meget vel være mottoet for det nuværende vækstideal, der hylder effektivitet, præstation og omstillingsparathed. Omend det har ført til økonomisk velstand for mange, så rummer det også en slagside i form af en udmattelseskultur med ressourcemangel på globalt plan og en arbejdskultur, hvor flere mennesker på et personligt niveau oplever følgevirkninger som stress, depression og dalende livskvalitet. På sin første store soloudstilling i dansk kontekst anlægger kunstneren Hannah Anbert et skulpturelt og legende, men ikke desto mindre kritisk blik på denne disharmoniske samfundstendens.

Som en rød tråd i Anberts praksis ligger en interesse for det moderne arbejdslivs betydning og produktionsvilkår. Tidligere har hun gennem performance, skulptur, tekstil og installation blandt andet beskæftiget sig med, hvordan arbejde på visse områder ligefrem har erstattet religion som samfundets bærende orden; dels som et menings- og identitetsskabende element i menneskets tilværelse og dels som en moralsk forpligtelse, alle må hellige sig for at indgå ligeværdigt i samfundet. På Slower and Cheaper fortsætter Anbert med at udforske denne udvikling og præsenterer en række alternative optikker på effektivitet, produktion og det at arbejde.

I værkerne på udstillingen sammenstiller kunstneren velkendte materialer og genstande fra erhvervssektoren og sætter dem i scene i absurde situationer, der udspiller sig mellem arbejde og fritid. Eksempelvis består et værk af to kontorstole så høje, at de er umulige at komme op på. Stolene er placeret i sand, der tvetydigt henviser til både strand og ørken. Således skeler værket på ironisk vis til den udholdenhedskonkurrence, som kontorarbejderen hver dag befinder sig i, men også til hvordan den higen efter positionering, der oprindeligt bragte en derop, samtidig kan gøre det vanskeligt at komme ned igen. I et andet værk sættes spørgsmålstegn ved, hvordan selv rekreative aktiviteter rationaliseres til nyttige pusterum, der gør, at vi kan vende tilbage til arbejdspladsen med fornyet vitalitet og styrke. I dette tilfælde er gåturen blevet reduceret til et minimum; en cirkel af græs, hvor man effektivt kan gå tur i et forsøg på at optimere dens gavnlige effekter.

Med disse kritiske og humoristiske nedslag vender Hannah Anbert begreber, der relaterer sig til den moderne arbejdskultur på hovedet i en afsøgning af et nyt og anderledes værdisystem. For findes der andre veje til det gode liv end dem, som er brolagt med optimering, overarbejde og forbrug? Måske kan et uproduktivt, langsommeligt og billigt ideal blive en værdifuld tilføjelse i et aktuelt samfundssystem, der presser både individer og økosystem gennem en konsekvent udvinding af menneskelige såvel som naturmæssige ressourcer.