Eftersøgning på tværs af medier

Eftersøgning på tværs af medier

Jytte Rex: TAVLE, Til floden i vest, 2017. Print på aluminium. Foto: Jytte Rex

I Møstings Hus kan man netop nu gå på opdagelse blandt billeddigte og objektbilleder i Jytte Rex’ udstilling Eftersøgning. Vi bringer her en billedserie fra udstillingen, der kan opleves indtil den 20. maj 2018.

Jytte Rex (f. 1942) er billedkunstner og filminstruktør, og siden 1970’erne har hun arbejdet med de såkaldte objektbilleder, som er værker bestående af flere forskellige materialer. Kendetegnende for værkerne i denne soloudstilling er, at de består af fotografier, der er blevet bearbejdet med flere lag af fotoemulsion, som får dem til at fremstå som en transformation af foto og maleri.

Værkerne i udstillingen kan med rette benævnes billeddigte, og i en beskrivelse af sin egen arbejdsproces formulerer Jytte Rex stikordene: ”At holde mørket fast i hånden. Emblemer. Buxtehude. Gåsehud. Tiden kommer op ad vandet. Regnbuen slår ned i støvet. Vinden vender under taget …”. Disse stikord indkapsler på poetisk vis udstillingens eget overordnede, poetiske udtryk.

Jytte Rex har til udstillingen skabt et helt nyt filmværk med navnet Eftersøgning, men udstillingens navn henviser også til den mere generelle eftersøgning og vandring mellem indhold og form, som finder sted på tværs af medier i udstillingens værker.

Kilde: Møstings Hus

Se billeder fra udstillingen Eftersøgning herunder:

Jytte Rex: TAVLE, Vindue, 2015. Print på aluminium. Foto: Jytte Rex
Jytte Rex: TAVLE, Aftenskyggen, 2017. Print på aluminium. Foto: Jytte Rex
Jytte Rex: Spor, 2004. Gipsrelief på gulv. Foto: Jytte Rex
Jytte Rex: Højbo, 2007/2014. Fotoemulsion på træ. Foto: Jytte Rex
Jytte Rex: Ur-hjerne, 2018. Print på akvarelpapir. Foto: Jytte Rex
Jytte Rex: Underground, 2003. Objekt i gips på gulv. Foto: Jytte Rex
Jytte Rex: TAVLE, Eftersøgning, 2014. Print på aluminium Foto: Jytte Rex
Jytte Rex: TAVLE, Biopsi, 2014/2017. Print på aluminium. Foto: Jytte Rex
Jytte Rex: TAVLE-gulv, 2006. Fotoemulsion, marmor. Foto: Jytte Rex
Jytte Rex: TAVLE, Aftenskyggen, 2017. Print på aluminium. Foto: Jytte Rex
Jytte Rex: TAVLE-engel, 2006. Fotoemulsion, marmor. Foto: Jytte Rex
Jytte Rex: Aftenskyggen, 2016. Bland-teknik. Foto: Jytte Rex
Jytte Rex: TAVLE, Skillelinje, 2017. Print på aluminium. Foto: Jytte Rex
Jytte Rex: TAVLE, Aftenskyggen, 2017. Print på aluminium. Foto: Jytte Rex
Jytte Rex: Uden titel, 2004/2018. Bland-teknik. Foto: Jytte Rex

Del artiklen

'Eftersøgning på tværs af medier'

Facebook