Maxim Brandt: Forest of Things
22 apr 201827 maj 2018

Maxim Brandt: MELANCHOLY. Foto: Kurt Nielsen

Maxim Brandt ( f. 1986) er netop blevet udvalgt til at udstille i Jeune Création i Paris. Blandt 1.800 kunstnere har juryen udvalgt 38 emerging/upcoming internationale kunstnere. En fantastisk cadeau til en kunstner, som galleriet allerede spottede for to år siden. Forest of Things viser en kunstner, som til stadighed udvikler sit kunstneriske udtryk. For et halvt år siden fortalte han os, at han arbejdede med emnet Forest of Things.

Den franske filosof Gaston Bachelard sagde: “Skoven er en sindstilstand”. Mennesket går ind i naturen for at finde fred, men i virkeligheden møder han sig selv. En mørk uigennemtrængelig skov eller en uendelig mark er en barriere, som gemmer på en anden verden: det ubevidste. Mennesket går ind i skoven for at møde sin ’indre skov’. Det er skræmmende, men på samme tid fascinerende. Men for mig er den indre skov hos en kunstner en grænseløs verden af poesi og fantasi.

Udover at mine værker ser irrationelle eller endda absurde ud, gør de opmærksom på store miljøproblemer som for eksempel skovenes forsvinden og ændringer i vegetationen på grund af menneskets kultur. Jeg betragter mine værker som en slags metaforer, hvor mennesket til stadighed designer naturen med deres egen fantasi og bevæger sig længere og længere væk fra deres tabte paradis.

Maxim Brandt er ikke alene med sine tanker om menneskets indflydelse på naturen, men han er helt klart en ener, når han udtrykker det gennem sin kunst.

Kilde: Galleri NB Viborg

Galleri NB

Sct. Mathias Gade 14
8800 Viborg

ons-fre 12-17
lør 11-15 og efter aftale

Gratis entré

Kontakt

+45 86628224

Maxim Brandt: Forest of Things
22 apr 201827 maj 2018

Del

'Maxim Brandt: Forest of Things'

Facebook