Plads til lort og lagkage

Plads til lort og lagkage

Pressefoto 20:12 (udsnit)

For Københavns nye galleri/projektrum, 20:12, handler det ikke om at tjene kassen. Her handler det i stedet om at lege og kaste sig ud i vilde kunstneriske eksperimenter.

20:12 har en mission. De vil ikke lade pengene komme i vejen for det kunstneriske arbejde.

Hos 20:12 er det derfor meningen, at kunstnerne skal have mulighed for at eksperimentere og lege uden at tænke på, hvad der sælger bedst. En mulighed for både at fejle og excellere. Eller som det hedder i pressematerialet: “plads til lort og lagkage”!

De inkarnerede bagmænd
Bag ideen og stedet står en gruppe selvudråbte ‘inkarnerede’. Nærmere bestemt Thomas Andersen, Katrine Skou, Johan Ebbesen, Jacob Fuglsang Mikkelsen, Tim Jørgensen, Suzette Gemzøe og Jens Millerz.

Sammen skal de drive 20:12 som et non-profit projektrum.

Åbner 19. marts
Torsdag den 19. marts klokken præcis 12 minutter over 20 bliver dørene for første gang slået op for projektrummet i Kødbyen. Det sker med en udstilling af og med de inkarnerede, performance og fest.

Tim Jørgensen har modtaget statens kunstfonds rejslegat på 15.000 kroner

Del artiklen

'Plads til lort og lagkage'

Facebook