Christine Swane: GRØN
19 maj 20189 sep 2018

Anbefalet under Det skal du se! uge 20
Med udstillingen GRØN sættes der fokus på Christine Swane som modernist og dermed ikke på hendes rolle som kvindelig, naturalistisk kunstner, som i tidligere udstillinger.

Som søster til Johannes Larsen og elev af Fritz Syberg havde Christine Swane nok sit kunstneriske udgangspunkt i Fynbo-maleriet, men hendes udtryk ændrede sig markant, da hun i 1910 blev gift med maleren Sigurd Swane og dermed kom i kontakt med den spirende, danske modernisme.

Christine Swane: Granskov, 1959. Olie, 65 x 75 cm. Foto: Jens Frederiksen

Efter parrets skilsmisse i 1920 udviklede Christine Swane sin særlige, kubistisk påvirkede, flade- og linjebårne stil ud fra modernismens ønske om at selvstændiggøre form og farve.

Christine Swane så sammenhænge mellem naturen, det kunstneriske og det dekorative og brugte det som en vedvarende inspiration i sit maleri og kunsthåndværk. Karakteristisk er, at hun i sine opstillinger stiliserer og samtidig holder fast i en botanisk genkendelse, at hun koncentrerer sin farveskala til grøn, blå, gul og rød, markeret med blå konturer, og at hun indarbejder sit kunsthåndværk i sine malerier.

På udstillingen og i formidlingen omkring vil man opleve, hvordan Christine Swane arbejdede cirkulært. Hun var dybt interesseret i botanik, hun dyrkede selv de planter, som hun brugte i sine værker, ligesom de fugle og fisk, hun holdt som husdyr, også inspirerede hende.

Kilde: Johannes Larsen Museet

Johannes Larsen Museet

Møllebakken 14
5300 Kerteminde

Tirs-søn 10-16

Gratis adgang til Kaffehuset, entré til det øvrige museum.

Under 18 år: Gratis entré

Kontakt

+45 65323727

Christine Swane: GRØN
19 maj 20189 sep 2018

Del

'Christine Swane: GRØN'

Facebook