Kasper Kjeldgaard: Transparenser
12 maj 20189 jun 2018

Anbefalet under Det skal du se! uge 19
HINT project præsenterer soloudstillingen Transparenser – installation af Kasper Kjeldgaards værker, særligt udviklet til PLADS artspace.

Kasper Kjeldgaard arbejder både eksperimenterende kunstnerisk og brugsdesign orienteret med de samme materialer og teknikker. Han er optaget af at arbejde med en række grundprincipper/naturlove, der er grundlæggende for hvordan vores verden hænger sammen på et strukturelt og fysisk niveau. Eksempelvis forhold omkring tyngde, rotation, centrering og friktion. Disse tematikker udforsker, og udfordrer han i arbejdet med
kompositioner som mobiler og stabiler, og også i mere konkret design arbejde, som f.eks. lamper.

I dette arbejde spiller kendskab til materialerne og det forfinerede håndværk en afgørende rolle. Materialerne er nøje udvalgt på baggrund af deres iboende egenskaber, eksempelvis er papir let og har en stor overflade, messing er tungt og glat, imens voks har en høj friktion. Disse egenskaber udforskes, manipuleres og sammensættes så materialerne spiller sammen, ikke bare æstetisk, men i høj grad også funktionelt, i både værker og designobjekter.

Udstillingstitlen Transparenser refererer til Kaspers arbejde med værkerne, og titlen peger bl.a. på materiales lysgennemsigtighed. Men titlen referere også til gennemsigtighed forstået som åbenhed og ærlighed i formgivningsprocessen. Materialerne og den måde værkerne er konstrueret på, skjuler ikke noget, men peger tilbage på de teknikker og den tid der er aflejret i objekterne.

Kasper Kjeldgaard: Transparenser, 2018

Med udstillingen er Kasper interesseret i at undersøge overgangen og sammensmeltningen mellem materialerne papir, messing og voks. Voksen der gennemvæder papiret giver papiret en ny stabilitet og stivhed, og papiret bibringer den flydende voks udfoldelse i rummet, eller overflade. De to materialerne overdrager så at sige deres egenskaber til hinanden, og bliver til et fælles tredje. Et materiale hvor det ikke kun er de visuelle og taktile udtryk der er interessante, men i høj grad også de statiske og funktionelle egenskaber der undersøges, for på den måde at forstå materialets potentialer.

Om Kasper Kjeldgaard:
Kasper Kjeldgaard er uddannet som møbeldesigner fra KADK i 2016. Han har siden deltaget i en række udstillinger i ind og udland og været vist på messer som Miami/Basel 2016, FOG San Fransisco 2017 og Mindcraft i Milano 2017. I sep. 2017 havde han sin første internationale soloudstilling hos Patrick Parrish Gallery i New York og i 2018 er han 1 ud af 15 danske designere og kunsthåndværkere der er udvalgt til at deltage i Mindcraft 2018 i Milano.

I udstillingsperioden er åbningstiderne onsdag – fredag kl 13-18 og lørdag kl 11-15.

Kilde: PLADS artspace

PLADS artspace

Vestergade 62
8000 Aarhus C

Se hjemmeside for åbningstider

Kasper Kjeldgaard: Transparenser
12 maj 20189 jun 2018

Del

'Kasper Kjeldgaard: Transparenser'

Facebook