Lad os starte med Nils Stærks udstilling med Dario Escobar (f. 1971) fra Guatemala. Hans hjemland er sjældent repræsenteret på den danske kunstscene. Men med udstillingen Uncertainty Principle optræder han for anden gang solo hos Nils Stærk, der har gode forbindelser til den mellemamerikanske kunstscene.

Kunstneren er oprindelig uddannet arkitekt, og hans tredimensionelle skulpturer og installationer er da også konstruktive med klare reminiscenser af funktionalitet – som nu vægværket Modular Construction No. 17, skabt af træ, metal og maling. Det er en altertavleagtig konstruktion med et stramt malet stribemønster, hvis sider er monteret på hængsler, så de kan foldes ud. Værket er – her hjælper galleriets direktør Julie Silbermann med en oplysende detalje – inspireret af de smukt dekorerede lastbiler, som er udbredt i Guatemala. Hermed tager værket langt mere liv ind fra virkeligheden, end man umiddelbart skulle tro. Værket bliver således en hyldest til hverdagens folkekunst, der ”ophøjes” til et kunstobjekt i galleriets hvide kube.

USA-dominans
Untitled 2017 består af otte tykke træbjælker, der hver balancerer på fire eller fem tomme Pepsi-colaflasker – dog med et lidt anderledes design, end det vi kender fra USA og Europa. Såvel træbjælkerne som flaskerne hidrører direkte fra Guatemala. Med det tunge og hårde træ, fældet i de hastigt svindende regnskove, contra de fragile sokler af emballage fra en amerikansk læskedrik er referencerne mangetydige og kritiske. Hvor meget er der tilbage af naturen og af den oprindelige madkultur i dag, hvor alt er underlagt den ekspanderende, kapitalistiske økonomi?, synes værket at spørge.

I Art as a Big Chess Game – et Duchamp-citat – har Escobar lavet indgreb i en række skakbrætter, hvis mørke felter han har leget med ved at fjerne nogle af dem. Desuden har han i nogle yderst delikate vægværker i træ skabt slyngede mønstre af guitarrosetter, indlejret i det fornemt lakerede træ med intarsia-teknik.

Umiddelbart synes udstillingen lidt overfladelækker, men når man fordyber sig i værkerne, viser de sig langt mere komplekse og med mange, spændende betydningsskabende lag.

Dario Escobar: Uncertainty Principle. Nils Stærk. Glentevej 49. Til 10. marts 2018

Gorilla i løsdrift
Gallery Poulsen er blevet en slags ambassadør for primært NY-baserede kunstnere, der dyrker et figurativt maleri. Det er i vore dage en niche, der har vist sig også at være lidt af en guldgrube, da denne kunst appellerer bredt og har mange samleres bevågenhed. Der er tale om punchy og pågående kunst, som nok kan forekomme mangen en smagsdommer lige pueril og poppet nok.

For tiden kan man opleve malerier af den Brooklyn-baserede maler Mu Pan (f. 1976), der oprindelig kommer fra Taiwan. Billederne myldrer med hans faldne antihelte, ikoniske og kendte elementer fra rytterstatuer og flag over middelaldervåben og fabelfigurer. Det er ekspressive og stærkt koloristiske malerier, grotesk overbefolkede monstermalerier – Hieronymus Bosch på syre efter en tur til Manga-land – som man skal stå længe foran, før man finder mening med galskaben. Men det er der. Mening. Det handler for Mu Pan om at fortælle historier, der viser en nådesløs ond og uforsonlig verden, hvor ingen kan tilgive hinanden. Dog optræder han selv i flere af malerierne sammen med sin lille søn, og her er kærligheden og omsorgen til at tage og føle på.

Mu Pan er også er inspireret af japanske træsnit og origami-papirklip. Han er en historiefortæller, der arbejder med krydsreferencer til mange kulturer og tider. Hans fortælletrang hænger sammen med, at han som barn hver dag lyttede til de historier, som hans mor havde oplæst og indspillet til ham, når hun gik på arbejde, oplyser galleriet.

Mu Pan: Battles without Honor and Humanity. Gallery Poulsen, Staldgade 32. Til 17. februar 2018

Nordic Pain
I samme ’hood’, lige rundt om hjørnet, finder vi Galleri Bo Bjerggaard i Den Hvide Kødby. Dette højprofilerede galleri er vel sagtens Danmarks mest veldrevne i dag. Udstillingerne her er både fornemt dokumenteret med små kataloger til hver udstilling og befinder sig på museumsniveau. Denne gang har man blændet op for en udstilling med fokus på nordisk kunst – fra Danmark Nina Beier (f. 1975), fra Norge Dag Erik Elgin (f. 1962), fra Sverige Annika von Hausswolff (f. 1967), fra Finland Kaarina Kaikkonen (f. 1952) og fra Island Ragnar Kjartansson (f. 1976). Alle særdeles vægtige kunstnere med særdeles forskellige kunstneriske metoder, materialer og agendaer.

Kjartansson, som er bedst kendt for sine performance- og videoværker, optræder her som maler. Med en tør, nordisk palet skildrer han nogle israelske bosættelser på Vestbredden, hvorom der står international strid. Her er hverdagen tilsyneladende meget fredelig, selv om Israel/Palæstina-konflikten i disse år eskalerer. Det er et modbillede til mediernes sensationssøgende fremstillinger. En tostatsløsning vil en gang i fremtiden måske indebære, at palæstinenserne flytter ind i disse huse.

Udstillingens mest spektakulære værker er skabt af Kaikkonen, der bl.a. har formet vægobjekter af de kvindelige kønslæber ud af lag på lag af herreskjorter og jakker, mens Beier har leget med kunstværdierne og har ”dissekeret” en bronzestatue af en ridder med harnisk, skinnebeskyttere, stigbøjler og en imponerende stridshjelm. Hver del har fået sin museale montre. I denne iscenesættelse får enkeltdelene fetichkarakter og tilskrives en højere værdi end helheden, hvorved Beier på subtil vis peger på kunstscenens økonomiske aspekter.

Der spørges i kataloget til, hvad der er specifikt nordisk, hvilket aldrig bliver besvaret med andet end den specifikke natur og vores kolde klima, og heller ikke udstillingen leverer et overbevisende svar herpå.

Nordic Views. Galleri Bo Bjerggaard. Flæsketorvet 85 A. Til 10. marts 2018