Den europæiske dimension i Aarhus 2017

I løbet af de seneste fem år har GRASSLANDS, der er kurateret af billedkunstnerne Lene Noer og undertegnede, realiseret værker i landsbyerne Selde, Åsted, Thorum og Junget, de seneste to år som en del af Aarhus 2017 Europæisk Kulturhovedstad. Projektet startede tilbage i 2013 med værket Soklen, som var den første skulptur i Selde – nu Skulpturlandsby Selde. Projektet har sidenhen, som del af kulturhovedstadsåret, udvidet sin radius til de omkringliggende landsbyer og dermed også sat fokus på landskabet udenfor og imellem landsbyerne.

Læs vores interview med tre aktører fra kunstmiljøet om Aarhus 2017 her

Læs svaret fra Aarhus 2017’s programchef her

Fra lokal til global
GRASSLANDS‘ involvering i det europæiske kulturhovedstadsprojekt har gennem samarbejder med europæiske aktører fra bl.a. Holland og Irland løftet projektet ud over den lokale kontekst og ind i en europæisk og global sammenhæng, som har gjort kunstarbejdet tusind gange mere spændende og meningsfuldt både for os selv, men ikke mindst for de mennesker, som vores kunst er primært er skabt til, nemlig landbefolkningen. Problemerne i landområderne er de samme i hele Europa, ja, i hele verden, og derfor giver det selvfølgelig mening at mødes og udveksle erfaringer og idéer for fremtiden.

Hvad har det så med kunst at gøre? I GRASSLANDS‘ tilfælde rigtig meget. GRASSLANDS er et kunstprojekt, som er optaget af verden udenfor de snævre kunstcirkler. Og på samme måde som borgerne er vi blevet inspireret og beriget af mødet med de mange udenlandske aktører, som projektet har givet os mulighed for at inddrage, ligesom vi selv er blevet inviteret til udlandet for at præsentere vores arbejde. Først og fremmest har vi gennem samarbejder med kunstnere fra Holland og Irland mødt en helt anden tilgang til kunstnerrollen og det at arbejde med lokalsamfund. Begge steder har man helt andre dybdegående erfaringer med at arbejde forankret i landet og landsbysamfund, end vi har her i Danmark, og det har inspireret os dybt og udvidet vore perspektiv på det, vi gør.

Fra lokalt arkiv til byens gavle
I Åsted havde vi inviteret en række internationale kunstnere til at besøge landsbyen og skabe kunst med udgangspunkt i stedet. Et af projekterne bestod af indsamlingen af et lokalt arkiv over byens historie i nyere tid faciliteret af den irske kunstner Deirdre O’Mahony. På baggrund af dette arkiv har borgerne selv taget initiativ til at udføre udvalgte arkivfotos som murmalerier. Efter at have gennemført et tegnekursus tilrettelagt af Lene Noer var byens borgere klar til hver aften i hele august måned under supervision af den costaricanske kunstner Leo Sagastuy at male på byens gavle. På den måde bringer de byens identitet – den fortælling, de selv har valgt – ud i byrummet og gør den synlig for såvel dem selv som for de mange besøgende, som er begyndt at opsøge gavlmalerierne.

Umiddelbart synes projektet måske ikke nyt. Vi har set indsamling af arkiver og bearbejdning af dem på alle mulige måder før. Vi har også set murmalerier før. Men vi har ikke set en hel landsby forenet om at indsamle og udvælge billeder af ’dem selv’ og udføre dem som murmalerier i deres egen by. Her er der en dyb sammenhæng mellem proces og værk. Kunsten ligger et andet sted, end vi er vant til – nemlig mellem borgerne, kunstneren og stedet. Deirdre, Lene og Leo er med vilje trådt et skridt tilbage, så borgerne selv kunne tage styringen og initiativet. Men de har på intet tidspunkt sluppet processen. Man kan sige, at de har skabt muligheden for, at dette helt særlige kunstværk i det offentlige rum har kunnet manifestere sig.

Den europæiske dimension
Denne tilgang er et skridt videre fra Soklen i Selde – et værk, som byggede på en lokal historie, blev udført af lokale og fungerer som en lokal platform for midlertidige begivenheder. Et skridt videre ind i den for tiden meget udskældte, men for os dybt meningsfulde, ’borgerinddragende’ kunst. Dette vigtige skridt, som helt sikkert vil få stor betydning for vore kunstneriske tilgang i fremtiden, kan vi takke den såkaldte ’europæiske dimension’ for. I dette tilfælde materialiseret ved kunstnerne Deirdre O’Mahony og Sjoerd Wagenaar (NL) med hvem vi har haft intense faglige diskussioner, som helt sikkert vil fortsætte i fremtiden.

Landsbyen Thorum er gennem værket 7007 Oaks, bestående af syv basaltsten med tilhørende ege, blevet forbundet med et verdensomspændende kunstprojekt, nemlig Joseph Beuys’ 7000 Oaks. Via crowdfunding kan værket potentielt sætte sit præg på hele egnen, som er karakteriseret ved intensivt landbrug, som kun efterlader ganske få træer i landskabet med en række miljømæssige, sociale og æstetiske konsekvenser til følge.

Genoplivning af lokal værdi
Landsbyen Junget har fået et nyt bytorv opført af sten fra nedrevne huse i byens centrum og udformet i dialog med byens borgere og i et samarbejde mellem billedkunstner Birgitte Ejdrup Kristensen, Cubo Arkitekter og Realdania. Med dette værk var vores kunstneriske ambition at undersøge om vi ved – sammen med borgerne – at rette vores opmærksomhed mod noget, nemlig stenene fra husene, som havde mistet deres værdi, ville være i stand til at genoplive den tabte værdi og dermed også en del af en svunden stolthed omkring livet på landet. Som en borger gjorde opmærksom på undervejs i byggeriet, havde han regnet sig frem til, at det var 40 år siden, der sidst været en byggeplads i Junget.

Læs Realdanias præsentation af projektet her

I september havde Åsted og middelalderborgen Østergaard, som en del af GRASSLANDS, værtsrollen for det internationale symposium Rural Forum. Her deltog lokale borgere, som stod for alt det praktiske i forbindelse med afholdelsen af symposiet, lokale landmænd, bankfolk, EU-politikere og lokalpolitikere, eksperter af forskellig faglig observans, forskere, teaterfolk og kunstnere, som på kryds og tværs udvekslede viden og erfaringer med at arbejde med udkantsområder. Rural Forum blev organiseret af Henk Keizer og planlægges afholdt en gang om året de næste fire år, finansieret af Skive Kommune. Formålet var at undersøge nye spændende platforme for kunsten at arbejde og bidrage ud fra i de geografiske yderområder i Europa.

Autonomi eller dialog
For mig personligt har arbejdet med GRASSLANDS åbnet helt nye perspektiver på det at inddrage borgere i kunstværkers tilblivelse. Det har været en vanvittig spændende – og krævende – udfordring at stille mig ud i denne strøm. Jeg er blevet udfordret på min egen opfattelse af min rolle som kunstner og på mine grænser for, hvad jeg mener, kunst kan være, og hvordan den kan se ud. Jeg har måttet spørge mig selv: Hvad er vigtigst? Er det at skabe et autonomt værk uden andres indblanding? Eller giver det mening (og bedre resultater) at kunne håndtere en kunstnerisk proces, der kan rumme værkets modtagere, deres behov og ønsker, deres viden om deres eget sted, deres tvivl og frustration, deres stolthed og håb, hele mangfoldigheden og alle modsætningerne?

Jeg mener ikke, der findes noget entydigt svar. Men det har været både inspirerende og lærerigt at få lov til at arbejde i dybden med disse spørgsmål sammen med kunstnere og andre fagfolk rundt omkring i Europa. Det har bragt vores kunstneriske arbejde i spil i et internationalt netværk, som giver os nye muligheder i fremtiden. De muligheder og nye perspektiver, det har beriget mig med i min kunstneriske praksis, er jeg Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 taknemmelig for.